Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Afreise fra Tobolsk. — Ivan Schlau. — Besværlig Kjørsel i en Sibirisk Vinter. — Byrdefulde Æresbeviisninger i Kolyvan. — Sibiriske Bønders Haardførhed og Godmodighed. — Et Par ulykkelige Tilfælde. — Ophold i Tomsk. — Dues Reise til Narym. — Skildring af en Sibirisk Kjøbmands Huusholdning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Alt var hvidt som Sneen, thi det var en Prasdnik (Helgendag). Fra
Skjortelinningen bag til gik et Par Seler over Skuldrene og forenede
sig foran paa Brystet, hvor de atter vare befæstede til Linningen,
som paa-en Maade kunde betragtes som et kort Liv. Naar de ar-
beide, skydes Haandlinningen op over Albueu, og det vide Erme hæn-
ger da dobbelt som en stor Pus, og Underarmen er bar. Hun gjorde
sig ofte Ærende ind til os, for at see til Ovnen og høre om vi havde
noget at befale, og var saa elskværdig i sin hele Adfærd, at det gjorde
mig ondt, da vi næste Morgen tog bort, at jeg ei var Sproget mæg-
tig nok, for at kunne tale med hende og bevidne hende vor Erkjendt-
lighed. Ogsaa Betjenterne, som logerede inde hos Familien selv i
Bondestuen, kunde ei noksom rose hendes Tjenstfaerdighed og Venlig-
hed. Hun gik om Morgenen i den ovenfor beskrevne Dragt i 22
Graders Kulde over en stor med Snee belagt Gaard med blotte Fød-
der, for at hente Veed til os, og Ryper fra sin Madbod.
Flere saadanne venlige Koner stødte vi paa. Overalt ere Sibi-
riakerne bekjendte for at, være det smukkeste Folk i Rusland, og det er
efter min Mening fuldkommen sandt. En sund, jernstærk, vakker, for-
standig, barnlig uskyldig og godmodig Race, som ei har mindste An-
strøg af den Europæisk-Russiske Bondes jodiske Pengegridskhed, men er
Gjestfriheden selv. Hvortil skulde de bruge Penge? De have Jord
og Plads nok, saa meget de ville opdyrkez Jorden giver dem alt hvad
de behøve til Føde og Klæde. De kunne intet kjøbe og intet sælgez
thi her gives ei Byer paa langt Hold. Byernes Forsinelse og For-
dærvelse er dem ubekjendt. De ere overordentlig reenligez deres
Stuer ere i egentlig Forstand strabede. Med store Knive skrabe de
Gulve og Vægge, Vindueskarme, Bænke, saa at disse altid see ud
som nye. Herved opstaaer en Omstændighed, som jeg længe ikke kunde
forklare, nemlig at deres Bænke, Trapper o. s. v. alle havde bolge-
formige Rifler tværs over Brettet lodret paa Træefibrerne, som om
de ei vare høvlede. Kniven bider nemlig dybere paa de blødere Ste-
der af Træet, og er først en Rifle opstaaet, saa bliver den ved gjen-
taget Skrabning stedse dybere, ligesom Stobene paa en meget befaret
Vintervei. Aarsagen hvorfor de ei heller vadske Gulv og Meubler er
formodentlig den, at i den strænge Vinterknlde vilde Vadskevandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
