Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Gjestfri Modtagelse i Atschinsk. — Indtrædelse i det østlige Sibirien. — Krasnojarsk. — Gouverneuren Stepanow. — Hans Kunst- og Naturalie-Samlinger. — Hans Gjestfrihed. — Forslag at reise til Turuchansk. — Tungusisk Schaman. — Den Mongoliske Skytsgud Schigemune. — Buddaismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
som skal være det rette Redskab, hvormed dette Jnstrument spilles, i
det han snart slog med Træet, snart med Borsterne paa Tambourinen.
Hertil sang han en Tungusisk Heresang, der klang høist besynderligt
for vore Øren, som en uartikuleret Lyd af et vildt Dyr. Dertil vrik-
kede han paa Ryggen og Bagdelen, hvorved en Mængde Bjælder,
hvormed en Art Hjelm paa Hovedet var besat, og en stor Mængde
lange, tynde blanke Staalfjedre af Udseende som lange Knivblade, hvis
øverste Ender vare fastgjorte til Dragten, raflede og klingrede. Snart
sad han paa Gulvet paa sin Bag med korslagte Been, kastede sin
Borste i Luften, og spaaede efter dens Faldz derpaa stod han igjen
op, slog paa Heretrommen, o. s. v. De Tungusifke Ansigtsformer
ere de meest afvigende fra alle de menneskelige Ansigter, Negeren fra-
regnet, som jeg har seet. Drengen var ordentlig smuk, og saae ud
som en liden Amor. Et fortræffeligt Portrait af ham viste Stepanow
os, og da Due bad om Tilladelse at copiere det, forærede han ham
et Portrait af en anden Tunguser. En saadan Tunguserdragt havde
Due medbragt fra Narym. Det er mærkværdigt hvilken Pragt i sin
Art der er i den, uagtet den er forfærdiget af lutter Dyreskind og
Dyrehaar af et saa vildt Folk. Men Lyst til Prydelse, og et Slags
Smag, modificeret efter det mere eller mindre beqvemme Material,
findes hos alle, selv de vildeste Folk, ligefra Sydhavs-Øernes Beboere,
og de røde Amerikanere, til Grønlænderen, Finlappen, Ostiakken og
Tunguseren. Med hvilken Smag forstaae ikke vore Bønderpiger fra
Fjeldegnene at udsye deres Klæder og Uldvanter, uagtet de aldrig have
besøgt nogen Tegneskole.
Jeg har ovenfor omtalt den Mongoliske Skytsgud Schigemune.
Buræterne, en Mongolisk Nomadestamme, som opholder sig paa Step-
perne omkring Baikal-Søen, og Kalmükkerne, som beboe Bredderne af
Volga-Floden lige til Astrachan, bekjende sig til den Lamaiske eller
Buddhistiske Religion, der er indført fra Thibet. De antage en eneste
Gud cManin Scheri) og Sjælens Udødelighed Jorden er beboet af
Aander fra Oververdenen, som ere udartede til Mennesker. Eftersom
de i deres Prøvestand i det jordiske Liv have opfort sig godt eller slet,
gaaer Sjælen efter Legemets Død over i en høiere eller ringere Til-
stand. De Gode tage efter Døden Skikkelse af rene Aander, de On-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>