Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Generalgouverneur Lavinsky. — Den blinde Reisebeskriver Hollman. — Oberst Muravieff. — Anledning til Opstanden i Petersburg i 1825. — Tre forviste Adelsmænd. — Oberstinde Børresen. — Religiøse Ceremonier ved den Russiske Paaskefest. — Carneval
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
Jordens magnetiske System. Jeg svarede, at der til at forstaae dette
vilde udfordres nogle Forkundskaber, som jeg neppe kunde forudsætte
hos mine Tilhørere Hun tog da en paa Bordet liggende opslagen
Bog Ham-os Ti uno pkinoesse d"Allemagno ikke-) af Culer, som inde-
holder en Fremstilling af det Begreb, man i hans Tid havde om Jor-
dens Magnetisme, og spurgte, om der behøvedes mere, end det, som
- man kunde lære af denne Bog, hvilket hun erklærede at have læst og
forstaaet. Jeg svarede, at dette var mere end tilstrækkeligt, og holdt
virkelig en Eftermiddag et saadant Foredrag for Familien og dens
Venner, og foreviste mine Justrumenter.
Der gives et Dannelsens Frimureri, som ikke engang i Rusland,
Spanien eller Jtalien kan forbydes, i hvilket alle Indviede øieblikkelig
gjenkjende hinanden, ikke ved udvortes Tegn og Haandgreb, men ved
visse for de Profane usynlige Mærker. Det er dette Valgslægtskab,
som drage eensartede Mennesker sammen. »Man maa dog tilstaae-3
udbrød engang en af mine Ungdomsbekjendte, »at ikke alle Folk ere
Menneskeri« Denne Torst efter virkelige Mennesker føler man hef-
tigere midt i en ueensartet Folkemasse, end selv midt i Ørkenen.
Det var denne gjensidige Trang, som strax drog mig til denne Fa-
milie, hvor jeg fandt mig saa hjemlig. Da jeg engang talte med
Frue M. om denne Trang til Mennesker, og yttrede, at der dog kom
mange Mennesker i deres Huus, udbrod hun: »Ahl Me. H. cela est
kjen; ils sont- sculement hommes de paillel« (Ak! Hr. H. det er intetz
de ere kun Straamænd). At sinde et Menneske iSibirien er et koste-
ligt Fand. Jeg kom derfor fast hveranden Dag i denne Familie.
Due havde lært Frue M. at spille en bekjendt smuk Norsk Halling-
dands, og hun havde igjen lært sin niaarige Datter Sophie, en liden
smuk Vildkat, som jeg kaldte mon petjt gakyon (min lille Dreng), at
spille den. Jeg havde viist dem nogle af de sædvanlige Trin eller
Spring i denne Nattonaldands, og lært Sophie at dandse paa Huk.
Naar lille Praschka, som netop var kommen saa vidt, at hun kunde
vralte paa to Been, kom ind, gik hun hen til mig, og rakte mig den
liac Haand til at kysse, og naak da Sophie gik iil Pianoet og spir-
lede Hallingen, satte Prafchka Hænderne i Siden og bøiede Knæerne
lidt, for at efterabe den Dands, hun havde seet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
