Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Reise til Jeniseisk paa Floderne Angara og Werchne-Tunguska paa Barken Dóbroje Namérenïe. — Afsked fra Lavinsky og Muravieffs Familie. — Blinde Passagerer paa Barken. — Jøden Schmerka. — Gustavs Charakteristik. — Nedfart over Fossene Pochmelie, Pianoi, Buyk og Padun. — Assessor Komlevsky i Keschemy. — Deputation med Foræringer fra Bønderne i Tschadobetz. — Strænge Jødiske Afholdenheds-Regler. — Gustavs Forelæsninger af Walter Scots Ivanhoe. — Ankomst til Jeniseisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
2 Kjøbmænd og deres Gods, og vandt derved betydelig Plads. Den
følgende Aften Kl. 974 ankom vi tilJandinskoi Valost (en Bygd hvori
en Landsby). Glava (Fogden eller Lensmanden) forlangte at see mine
Papirer, hvortil jeg svarede, at han kunde —- —— ——. Imidlertid
sendte jeg ham med en af mine Kosakker General-Gouverneuren La-
vinskys aabne Brevz men denne kom tilbage med den Beretning, at
Glava og Pisatel (Skriveren) begge vare saa drukne, at de ei kunde
læse førend næste Morgen. Jeg bad dem sige, at de strax skulde til-
bagelevere Papirerne. Da flere Budsendelser vare forgjæves, og til
Slutning min Jøde, som havde tilbudet sig at mægle, vendte tilbage
med uforrettet Sag, truede jeg med at skrive en Klage til General-
Gouverneuren. Dette hjalp; Glava og Pisatel kom ravende og sor-
styrrede mig med deres Vrovl i mine Observationer. Omsider kom
det aabne Brev tilbage med Paategning
Uagtet Dagene vare hede, saa vare Nætterne saa kolde, at der
om Morgenen laae stærk Rimfrost paa Barken og paa Landet. Vi
sandt om Morgenen den 3die Juni Kl. 5 en af Skibsmandskabet, som
min Tolk Gustav Rosenlund, kaldte Kaldim (Hexemesteren), liggende
næsegrnns og sovende paa Strandbredden, paa de med tyk Rimfrost be-
satte Stene, isine tynde Lærredsburer, og svedende saa stærkt, at
Sveden flød fra hans Ansigt. Navnet Heremester havde han erholdt,
fordi han havde en Bog med Hexeformularer, hvormed han om Afte-
nen havde været i Land i Volosten, for at læse over en syg Bonde-
kone. Til Betaling herfor havde man givet ham saa meget Finkel,
blandet med Honning, som han vilde drikkez og da en Russer ei kan
sige nei til Brændeviin, saa længe han faaer det for Intet, om han
end skulde krepere deraf, saa var han om Aftenen Kl. 11 kommet saa
tildækket til Barken, at han, da han fandt den til Landstigning sæd-
vanligt udlagte Planke borttaget, faldt overende og blev liggende og
sove hele Natten. At faae ham vækket var nmuligtz med stor Møie
sik man ham slæbet ombord. Han sov hele Formiddagen, hvorefter
Gustav vaskede ham, og slog et Glas Brændeviin i ham z derpaa aad
han med de Andre og roede hele Eftermiddagen, uden at feile andet,
end at han havde Hovedpine.
Førend jeg gaaer videre, maa jeg gjøre Læseren lidt nøiere be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
