Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Reise til Jeniseisk paa Floderne Angara og Werchne-Tunguska paa Barken Dóbroje Namérenïe. — Afsked fra Lavinsky og Muravieffs Familie. — Blinde Passagerer paa Barken. — Jøden Schmerka. — Gustavs Charakteristik. — Nedfart over Fossene Pochmelie, Pianoi, Buyk og Padun. — Assessor Komlevsky i Keschemy. — Deputation med Foræringer fra Bønderne i Tschadobetz. — Strænge Jødiske Afholdenheds-Regler. — Gustavs Forelæsninger af Walter Scots Ivanhoe. — Ankomst til Jeniseisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
sidste var Pianoiz naar man var kommen over denne, vare de største
Besværligheder overstandne, og man holdtGilde og drak sig et dygtigt
Ruus. Næste Dag kom man til Pochmelie med Hovedpine« Nu
gaaer man alene fra Jrkutzk til Jeniseisk, eller videre til Turnchansk
med Strømmenz og paa det sidste Sted ophugges Fartoiet, eller
bruges til Huustommer, da det ei svarer Regning, at bringe det til-
bage mod Strømmen. Men Navnene have vedligeholdt sig.
Tilberedelserne til en saadan Nedfart har noget høitideligt ved sig.
Naar man kommer saa nær til Fossen, at man hører dens Brusen og
seer Bølgegangen, kommanderer Barkeforeren, som staaer ved Roret
eller den lange Aare ved Agterstavnen: ,,sadites!« (sæt Eder), hvilket
blot betyder, at Folkene skulle tage Aarerne ind. Derpaa heder det:
»molite Bogul« (bed til Gud), hvorpaa hele Mandskabet, som staaer
nær Forstavnen og roer, vender sig om mod et Helgenbillede (0bkas),
som var fastnaglet under Russet og korser sig med mange Bukningerz
endelig fremsiger Skipperen med høi Røst en kort Bon. Derpaa ta-
ger Mandskabet hurtigt Aarerne, og der kommanderes: grebite sjlaol
(roe stærkt) og man anspænder alle Kræfter. En almindelig Spæn-
ding opstaaer, hvilken tiltager efterhaanden som man nærmer sig Fos-
sen. Lodsmanden træder op paa Forstavnen med et sammenvredet hvidt
Klæde, hvormed han giver Tegn til Styrmanden bagud, enten ved at
holde det midt over Jssen (,,ligefrem«), eller ved at slaae til høire
eller venstrez thi Kommando-Ord kunne ei høres formedelst -Fossens
Brusen. Fire Mand ere stillede paa Agterstavnen ved den lange
Aare, og anspænde al Opmærksomhed og alle Kræfter for øieblikkelig
at lyde ethvert Vink. Er Fossen meget stærk, anbringes et Par
Mand med en lignende Aare fra Forstavnen, for med Sikkerhed at
kunne regjere Fartoiet i det afgjørende Øieblik; thi Kunsten bestaaer
i at holde Skibskjølen i samme Retning, som Strømmen. Sætter
Skibet Bredsiden til, er det forloren. Endelig kommer man ide
første Bølgerz de sædvanlige Aarer indtages; alt staaer i spændt For-
ventning; Barken begynder at gynge, Hastigheden voxer med hvert Se-
eund, Brusningen tiltager, man anspænder alle Sener for øieblikkeligt
at styre efter Lodsens Vink, snart til høire, snart til venstrez der
raabes »sjluol« ,,sjln0!« (stærkt! stærkt!) ifald Fartoiet ei vender hur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
