Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Grændselinierne mod Kirgiserne. — Jeg faaer Commando over Redouterne. — Russernes Handel paa Thibet og Ostindien. — Gouverneuren St. Laurent i Omsk. — Humboldts Æresbeviisninger paa denne Route. — Fæstningen Troitzk. — Beretning om Cholera i Orenburg tvinger os til at gjøre en besværlig Omvei. — Bergstaden Slatoust med Vaabenfabrik. — Directeuren v. Acht. — Staden Ufa. — Ankomst til Orenburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
— her, som overalt, Menneskets lavere Drifter og Lyster til at fremlokke
høiere Formaal.
Nær den Chinesiske Grændse ved Floden thisch, som kommer fra
China, omtrent 270 Verst (27 N. Mile) sydost for Semipalatinfk,
ligger den lille By og Grændsefæsining Buchtarminsk. Langs den
Chinesiske Grændse staaer her en Grændsevagt, paa den nordlige Side
af· Russer, paa den sydlige af Chineser. Men det gjensidige Forhold
mellem disse er af en saa fredelig Art, at Chineserne om Efteraaret,
naar Kulden begynder at indsinde sig, overlevere deres Vaaben i For-
varing til den Rnssiske Befætning, og træffe sig mod Syd til mildere
Egne. Om Foraaret indstnde de sig igjen, og faae deres Vaaben
venskabeligt udleverede af deres nordlige Naboer. Saadan indbyrdes
Tiltroe kunne de eiviliserede E·uropæiske Nationer, som vi
desværre fee, ei have til hinanden. De maae bestandig staae rustet
mod hinanden lige indtil Tænderne, og have Øie paa hver Finger.
Den 18de October ankom vi til Staden Omsk, en ret vakker
By med en forfalden Fæstning, hvor jeg sorefandt et venligt Brev fra
min Ven Muravieff i Jrkutzk. Da jeg kuns vilde opholde mig her
en Dag, indtil jeg havde faaet de sædvanlige Observationer udførte,
faldt det mig ikke ind at aflægge Visit hos Gouverneuren, General
S t. Laurent.· Imidlertid besøgte hans Secretair d’Artaud os, og
tilkjendegav, at Generalen var stødt over, at jeg ikke strax havde meldt
mig. Jeg bemærkede i denne Anledning, at de keiserlige aabne Breve,
vi medbragte, befalede alle høiere og lavere Cmbedsmænd at yde os
Hjælp, naar vi behøvede den, men de kunde ikke gjøre Fordring
paa, at vi skulde spilde vor kostbare Tid med Visiter, hvilket var at
lægge os Hindringer i Veien. Imidlertid bad d’Artaud os meget om,
at vi endelig maatte føie os efter hans Griller, og sagde, at Da-
merne i Familien vare nysgjerrige efter at see osz vi vilde da næste
Dag blive indbudne til Middag. Vi bleve derfor nødte til at gjøre
Toilette, og indfandt os. Generalinden, som var Polsk og ret vakker,·
havde to unge Døttre, som vare opdragne i Petersburg og talte Fransk
ligesom Moderen-. De talte meget om v. Humboldt, som havde be-
søgt dem to Uger før vor Ankomst, og vare undtommelige i at skildre
hans Elskværdighed. Men Generalen lod sig ikke seez det hedte at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
