Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Reise fra Orenburg til Astrachan. — Kosakkernes Størfiskeri paa Floden Ural. — Reise over den Kirgisiske Steppe med Kameler. — Ophold hos Kirgiser-Chanen Dschanger i hans Pallads midt paa Steppen. — Besøg hos den Kalmukiske Fyrste Tiumén. — Ankomst til Astrachan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
af Gjærdet eller Kibitkens Væg. Disse krumme sig formedelst.Nin-
gens Vægt, og danne en halvkugleformig Kurv over den nederste ep-
lindriske Deel af Kibitken, der dog har en lidt mindre Omkreds oven-
til end nedentil. Denne Kurv bedækkes derpaa udvendig med tykke
grove Fildttepper, og danner saaledes en for Vinden uigjennemtræn-
gelig Bolig. Da Stavene, som danne de Grinder, hvoraf den ne-
derste Deel bestaaer,- kunne dreie sig om de Nagler, hvormed de ere
forbundne, saa kunne de sammenlægges, ligesom man lukker en aabnet
Sar, hvorved Grinderne faae Form as en skjæv Firkant, der har min-
dre Brede, og kunde saaledes lettere i Bundter hænges i Klov paa
Kamelens Sider. Oven paa hans Rpg ligger Hjulet og et Knippe
af de Stade, som bære Hjulet. Til at føre en Kibitke udfordres 2-
Kamelerz den ene bærer Træværket, den anden Fildttepperne og Opn-
derne.
Dagen for vor Afreise fra Forposten Glinajnui afsendtes de fire
Kameler med de to Kibitker til et 70 Verst (7 norske Mil) sraliggende
Punkt paa Steppen, hvor vi skulde overnatte. Vi og begge Sulta-
nerne kjørte den næste Morgen i to Sluffer paa Kjælker, og over-
lode vore Hjulvogne til Kosakker, der siden i Mag skulde føre dem
frem til Chanens Pallads. Da Steppen er saa aldeles flad, som
Havets Overflade og der paa samme ikke sindes Huse, Træer eller
endog Buske, der kunne tjene som Veivisere, saa er det om Vinteren
en stor Vanskelighed at sinde Vei, især naar man i en Afstand af 70
Verst skal indtræffe paa et bestemt Punkt, hvor der ingen ophojet Gjen-
stand er at see. Jndtræfser dertil Sneefog (paa Russisk »Buran«),
saa er man endog i Livsfare, da ethvert Spor i Sneen udslettes og
der ingensteds er Lye at sinde. Chanens Tolk fortalte, at han en-
gang ved at ride over ·Steppen var bleven overfaldet af en Buran.
For at redde Livet i den strænge Kulde og Blæst, maatte han ride
hen til en høi Hostak, as hvilke Kirgiserne om Sommeren opsaette for-
skjellige hist og her paa Steppen, til at tjene til Vinterfoder, stige
op paa Hestens Rpg for at naae dens Top, derpaa arbeide sig ned i
den, og tildække Aabningen oventil. Saaledes stod han hele Natten
tilBuranen var.ophørt og det blev lyst. Har der Nogen kjørt eller
redet samme Vei kort tilforn, og er Sporet ikke udslettet as Vinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
