Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. Ophold i Astrachan. — Æressag med en Russisk Lieutenant. — En Hinduisk Fakir. — Persisk Svulst. — Natur-Undere i Grusien og Schirvan. — Den evige Ild. — Naphta Kilder. — Voxende Bjerge. — Argonauter-Toget strander paa Iis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
bevidstløse paa Gulvet i Bryggerhuset og den fjerde udenfor i Rende-
stenen. Saaledes havde denne Æressag ingen videre Følger. Kort
efter bleve vi indbudne til Rehbinders og tilbragte en særdeles behage-
lig Aften i denne elstværdige Familie, hvorved vi bleve bekjendte med
hans smukke Frue, der var af Tydsk Familie, ligesom Obersten, og
med et Par smaae yndige Døttre.
J Judien sindes der enkelte Mennesker, som troe, ved frivillig
at underkaste sig forskjellige Pinsler, at vinde en høi Grad af Hellig-
hed og Fordring paa en særdeles Lyksalighed efter Døden. Disse
leve i Ensomhed og kaldes Fakirer (Vødende). Nogle af dem holde
en eller begge Arme i Veiret, saa længe indtil de stivne eller bortdoez
Andre trykke Haanden saa længe sammen, indtil Neglene groe ud
igjennem Haandfladenz Andre ligge paa Bretter, som ere besatte med
skarpe Spiger. Der blev os fortalt, at der i et aabent Brædefkuur
paa Torvet i mange Aar havde ligget en saadan Judisk Fakir, og vi
fik Lyst til at see ham. Vi fik en Arbeidsmand til at vise os derhen,
og da han aabnede ·Døren, som var uden Lukkelse, saae vi intet andet-
end en smudsig Skindfeld, som laae fladt paa Jordgulvet. Vor Led-
sager gav derpaa en Lyd fra sig, formodentlig Hinduerens Navn, og
vi saae til vor Forundring Skindfælden hæve sig, og under den viste
sig en nøgen menneskelig Skikkelse, som reiste sig i siddende Stilling,
og med udstrakte Arme løftede Skindfælden i Veiret og stirrede paa
os med et forvildet Blik af et Par af underløbet Blod rødlige Øine.
Hans Hudfarve var næsten kaffebruun, deels af Smuds, deels af den
Hinduiske Races Eiendommelighed. Man havde sagt os, at den største
og eneste Nydelse, man kunde gjøre ham, var, at give ham Snuus-
tobak. Vi overrakte ham derfor et Kræmmerhnus med Snuus, og
dette greb han med Begjærlighed, og proppede en dygtig Prise iNæ-
sen. Derpaa lagde han sig atter ned med Hovedet imellem Benene, og
skjulede sig med Skindfælden Denne stærke Bøining af Rygraden
kunde neppe nogen Æquilibrist gjøre ham efter ; den maa være meget
mere pinlig, end Krumslutten, som tilforn brugtes til Straf for mili-
taire Forseelser, især da han havde udholdt denne Stilling i en lang Række
as Aarz og det forundrede mig, at han endnu havde Kraft i Ryg-
musklerne til at rette sig op. For ikke at qvæles under Skindfælden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
