Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. Ophold i Astrachan. — Æressag med en Russisk Lieutenant. — En Hinduisk Fakir. — Persisk Svulst. — Natur-Undere i Grusien og Schirvan. — Den evige Ild. — Naphta Kilder. — Voxende Bjerge. — Argonauter-Toget strander paa Iis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
havde han gravet et lidet Hul i den, lige over det Sted hvor Hovedet
laae, saa stort at han kunde stikke et Par Fingre derigjennem. Paa
den Tid vi opholdt os i Astrachan var Kulden mere end 20 Grader,
og Skuret var sammenstaaet af slet sluttende Brætter, og aldeles til-
gængeligt for den udvendige Luft. Man kunde i det høieste finde det
et passende Tilflugtssted for et vildt Dyr.’ Judbhggerne satte daglig
en Krukke Vand og kastede nogle Stykker Brød ind til ham, og een
Gang hvert Aar gav man ham en nye Skindfaeld af Faareskind, hvis
Uld han vendte nedad. Vi spurgte vor Ledsager, hvor lang Tid han
havde tilbragt i denne Stilling, og han svarede: »han kom hertil for
12 Aar siden, og i al den Tid har han været vanvittig (Durak)«. Han
ansaae altsaa, og vel ei med Urette, denne Bestræbelse efter Hellighed
som et Vanvid. Hvor meget Godt kunde ei en saa urokkelig Villie
udrettet, naar den var bleven henvendt mod et fanuftigere Maal!
Jblaudt de mange forskjellige Asiatiske Folkeslag, som tildeels ere
bosatte i Astrachan, deels strømme-dertil som Handelsmænd, ·ere, som
ovenfor anført, ogsaa endeel Persiske Handelsmænd. Tilhængere af
den gamle Persiske eller Zoroastriske Religion kaldes af Mohamedanerne
Parser eller Geber, det er Vantroende, selv kalde de sig Behdin d. e.
Rettroende. De dyrke den gode Guddom under Billedet af den hel-
lige Jld, som underholdes i dertil bestemte Templer, og ære Plane-
terne som mægtige Himmelaander. Deres Religionsceremoniel bestaaer
i Bønner, laante as Zend Avesta, Afvaskninger, og Offere af Kjød,
Frugter, Riis, Blomster-. Deres Døde opstille de paa Begravelses-
pladsen under aaben Himmel, for at de kunne fortæres af Rovfugle
og vilde Dyr, da man ved Liget ei vil besmitte den rene Jord. Naar
Benene ere tørre og blegede, ansees de ikke længer som urene. Vi
fik Tilladelse til at besøge et saadant Bedehuus i eu Persisk Kjøbmands
Bopæl. J en stor Stue ved den ene Væg stod et Skab med adskil-
lige thder, paa hvilke vare opstillede forskjellige Gudebilleder af stobt
Bronce eller Kobber. Glasdorene for samme vare aabnede, og paa
en fremspringende Klap under samme vare henstillede Metalkar med
brændende Spiritus, hvoraf store Flammer opstege. Foran disse stode
Perserne, oplæste deres Bønner, og jevnlig sorte Hænderne igjennem
Flammen, som for at rense og hellige dem. Efter Ceremoniellet blev
28«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>