Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Afreise fra Astrachan. — Herrenhuter-Byen Serepta. — Tydske og Franske Kolonier langs Volga. — Besværligt Vinterføre. — Dansk Familie i Saransk. — Bekjendtere i Moscwa. — Baron Schilling von Canstadt. — Chinesiskt Skriftsprog. — Fabrikken Ischora. — Audients hos Keiser Nikolai I. og Keiserinden i Petersburg. — Ministrene Speranski og Cancrin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
falde, da det aldeles ikke laae mig paa Hjerte, men jeg havde troet,
at det var min Skyldighed. Generalen mente dog, at det var i sin
Orden, ag lovede at besørge det Fornødne.- Imidlertid vilde den
Russiske Paaske indtræffe den 18 April, og førend denne og alle de
den ledsagende Festligheder vare tilende, var der ikke at tænke paa, -
atAudientsen kunde skee. Thorsdagen den 22de April sik jeg fra Mi-
nisteren den Efterretning, at Keiseren Søndagen den 25de April efter
Messen Kl. 1074 Formiddag vilde modtage os tilAudients. Jeg gik
derfor til Palmstierna og spurgte ham, hvad Dragt jeg skulde bære,
nemlig om jeg kunde gaae i Støvler eller skulde have Skoe; og sik
til Svar: »Kors Professoren maa tage Uniform paa.« — »Men
jeg har ingen Uniform; vore Professorer bruge ingen; denne sorte
Kjole er min Uniform; med den gaaer jeg til min egen Konge. ——Tal
ikke om Norge og Sverige her z de ere som en Draabe i Havetz det
gaaer aldeles ikke an! Saa maa Professoren blive dødsshg en halv
Time før Audientsenz men Ltnt. Due, som har Uniform kan gaae.«
—Jeg fik nu høre, at ellers Ingen, som havde ringere end General-
majors Rang, kunde stedes til Audients hos Keiseren, og at der kun
undertiden gjordes Undtagelse med en enkelt Udlænding. Her vare
nu gode Raad dyre. Lokkeligviis vare General-ConsulSterky og den
Svenske Attache ved Gesandtskabet, Baron Rehausen (nu Minister i
London, en liden ung Mand af omtrent min Høide, som Frue Sterkh,
til Forskjel fra den høie Baron Palmstjerna, kaldte »lilla Baronen«)
tilstede.« Sterkh spurgte«: »kunde man ikke lave en Uniform til Pro-
fessoren-t? — »Jo«, svarede Palmstierna, »det var den eneste Udvei-A
Nu maatte Sagen hastig afgjøres, thi der vare kun 2 Dage til Au-
dientsenz og Hver gav Slag i Slag sit Forslag. — Hvad Farve skal
Kjolen have? Hvad synes Pr. om blaat? —- Ganske godt; jeg har
intet derimod. —- Altsaa Kjolen skal være blaae. —- Fløiels Krave og
Opslag. — Guldbroderie paa Kraven. — Hvad Slags? ——— Et Par
Egekviste med Egenødder og Blade. — Carl Johans Knapper paa
Kjolen og ved Lommerne. —— Hvide Kasimirs Knæeburer, hvid Vest
hvide Silkestrømper og Skoe. — Guldspcender ved Knæerne og i
Skoene. — Trekautet Hat med Krampe og Kordonner. —- Stadskaar-
de. —— Guldspcenderne lovede Sterky at skaffez de Kasimirs Burer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
