Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Materialismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17 Materialismen
sig selv til gjenstand, d. v. s. de er refleksible, hvad der
ikke er tilfælde med de fysiske processer. I følelse, tanke,
viljesakt o. s. v. retter det sjælelige blikket tilbake paa sig
selv, saa det blir gjenstand for selvbetragtning, hvorved
bevissthet og selvbevissthet opstaar. En fysisk proces
— en bevægelse — er derimot aldrig rettet paa sig selv,
men altid paa noget andet, som den sætter i bevægelse.
Den falder derfor utenfor bevissthetens omraade. Man
taler vistnok ogsaa i fysikken om refleksion, hvor det
gjælder lyset. Men her benyttes uttrykket refleksion kun
i uegentlig betydning. Ti den lysstraale som reflekteres,
maa først fra det lysende legeme falde paa et andet
legeme, f. eks. et speil, hvorefter den kastes tilbake
derfra. Her gaar altsaa processen eller bevægelsen fra et
legeme over paa et andet, og fra dette tilbake igjen.
Følgelig har vi her med en transeunt og ikke med en i
egentlig forstand refleksibel proces at gjøre. Intet atom,
intet molekyl, intet legeme kan virke paa sig selv. Det
kan bare virke paa andre massedele. Derimot blir de
sjælelige funktioner just i kraft av sin immanens tillike
refleksible.
Videre kan vi som en tredje betydningsfuld forskjel
mellem de fysiske og sjælelige fænomener merke os, at
et sjælelig fænomen ikke forvandler sig til et andet
fænomen paa den maate og i det eksakte forhold som de
fysiske energitransformationer foregaar. Naar varme
sætter en dampmaskine i virksomhet, da forsvinder den
varme som omsættes i mekanisk arbeide. Men vi kan
ikke si at et sjælelig enkeltfænomen direkte forvandles
til et andet sjælelig fænomen, saaledes at det førstnævnte
fænomen forsvinder. Det ene sjælelige fænomen blir
basis for et nyt sjælelig fænomen, men forvandler sig
ikke til det sidstnævnte. En sansefornemmelse f. eks.
vækker en viss følelse; men sansefornemmelsen forsvinder
ikke fordi følelsen opstaar. Man kan vistnok med større
eller mindre held forsøke at gjøre sig forstaaelig, at de
forskjellige sjælelige funktioner litt efter litt har utviklet
sig av en oprindelig grundfunktion. Men de utviklede
2 — Eriksen: Sjælen og yidenskapen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
