Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjælen og den mekanistiske opfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Sjælen og den mekanistiske opfatning
fra den gjenstand den tilhører. «Overgangen» betyr
saaledes ikke at bevægelsen i den anden massedel er
identisk med bevægelsen i den første. Den betyr kun at der
i den anden massedel optræder en kvantitativt like
stor bevægelse som i den første. Bevægelsen i det andet
legeme er altsaa noget som frembringes, og hertil
trænges der en aarsak, en kraft. Hvorledes kan bevægelsen
i det ene legeme frembringe bevægelsen i det andet
legeme? Det er klart at dette problem ikke i sin tur kan
forklares mekanisk, og at mekanikken her staar overfor
det givne som den maa forutsætte og gaa ut fra. Men
mange finder det ikke mindre ubegripelig at et legeme
kan bevæges av et andet, end at f. eks. en armbevægelse
kan frembringes av en sjælelig viljesbeslutning.
Desuten maa det erindres at bevægelsens oprindelse
er et problem som man ikke uten videre kan skyve fra
sig, og som ikke kan forklares ad mekanistisk vei.
Herom skriver den bekjendte naturforsker Emil Du
Bois-Rey mond: «Vi ser bevægelse opstaa og forgaa. Men
vi kan ogsaa forestille os materien i hvile. Bevægelsen
forekommer os som en tilfældig tilstand i materien, som
i hvert enkelt tilfælde maa forklares ved en tilstrækkelig
grund. Forsøker vi derfor at tænke os en urtilstand i
hvilken materien endnu ikke har været paavirket av
nogen aarsak — hvorved vort kausalitetsbehov med
hensyn til bevægelsen sættes ut av spillet — saa kommer
vi til det resultat at materien oprindelig har hvilt i det
uendelige rum likelig fordelt. Da en overnaturlig
bevægende impuls ikke passer i vor begrepsverden, mangler
der en tilstrækkelig grund til den første bevægelse. Eller
ogsaa maa vi forestille os at materien fra evighet har
været i bevægelse. Men da opgir vi paa forhaand at
naa til en forstaaelse av dette punkt. Denne
vanskelighet forekommer mig at være transcendent.»1 Den første
store repræsentant for den mekanistiske opfatning,
Descartes, saa i Gud den første aarsak baade til materien
1 E. Du Bois-Reymond: «Zwei Vorträge.> Lpz. 1903, s. 83 f.
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
