Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjælen og den mekanistiske opfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33 Sjælen og den m ekanistiske opfatning
vægelsesforhold. Men selve æteren maa ihvertfald ha en
kvalitet. Ti uten kvalitet opløser den sig i det rene intet,
det tomme rum.
Den naturvidenskabelige opløsning av kvalitet i
kvantitet har saaledes sine grænser som den ikke kan
overskride. Desuten maa det erindres at selv om
naturviden-skapen ikke behøver mere end en eller to grundkvaliteter
for at kunne konstruere sit verdensbillede, saa er det
derfor ikke absolut sikkert, at naturens kvaliteter
indskrænker sig til disse. De forskjellige naturprocesser
kan foruten de bevægelses- og strukturforhold som
viden-skapen paaviser, tillike omfatte kvalitative sider, som
naturvidenskapsmanden ikke behøver at bekymre sig
om, fordi de er uten betydning for den erkjendelse han
søker eller de øvrige formaal som han forfølger. Naar
f. eks. den kinetisk-elektriske hypotese om lyset fører
lysfænomenerne tilbake til svingende elektroner, saa er
det dermed ikke udelukket at disse svingninger er
ledsaget av visse kvalitative ændringer i elektronerne som
er uten betydning for den fysiske forklaring av de
optiske fænomener. D. v. s. den fysiske forklaring av lyset
kan være rigtig, saalangt den gaar, uten at det derfor
er sikkert at den er uttømmende}
Selv om vi i stor utstrækning kan fjerne den
kvalitative forskjel fra den ytre natur, saa kan vi ihvertfald
ikke fjerne den fra vor egen sjæl, hvor hvert fænomen
optræder som en kvalitativ nuanse, det være nu av
fornemmelse, av følelse eller av vilje. Da saaledes den
virkelighet som vi direkte opfatter, — d. v. s. vore indre
oplevelser — er sjælelig og kvalitativ, har mange store
tænkere heri fundet grund til ved en analogislutning
at overføre denne sjælelig-kvalitative beskaffenhet ogsaa
paa naturens grundbestanddele. Leibnitz f. eks. betragter
materien som opbygget av sjællignende enheter (monader)
og G. Th. Fechner, psykofysikkens grundlægger, mente at
sansekvaliteterne ikke bare forekommer i vor sjæl, men
1 Se herom Erich Becher: Naturphilosopliie (Kultur d. Gegenwart)
s. 348 ff.
3 — Eriksen: Sjælen og videnskapen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
