Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjæl og legeme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35 Sjæl og legeme
vilde allikevel loven om energiens bestaaen gjælde.
Derfor maa vi, naar vi formulerer denne lov, si, at dersom
der hænder noget, saa kan ingen energi opstaa eller
for-gaa; men dermed har vi ikke faat vite naar der hænder
noget, eller hvilke betingelser som maa opfyldes for at
noget skal kunne hænde. Disse betingelser angives i en
anden lov, ifølge hvilken der^kun kan ske noget, naar
der mellem to eller flere energimængder bestaar en
intensitets for skj ei. Intensiteten ligger for den elektriske
energis vedkommende i spændingen, for volumenergiens
vedkommende i trykket, for varmeenergiens
vedkommende i temperaturen. For enhver energiarts
vedkommende gives der en slik intensitet, hvis variation
bestemmer om noget skal ske eller ikke. Ti hvis to
energimængder av samme art har samme intensitet, er der
like-vegt, og der vil da intet ske. Men hvis to energimængder
av samme art har forskjellig intensitet, saa vil der ske
en utjevning av intensitetsforskjellen, og herunder kan
ogsaa en energiforvandling finde sted, idet f. eks.
elektrisk energi omsættes til varme, kemisk energi eller
be-vægelsesenergi o. s. v.
Da naturprocesserne saaledes er betinget av en
intensitetsforskj ei mellem de forskjellige energimængder,
blir spørsmaalet om den intensitetsforskj ei som ved
naturprocesserne utjevnes og forsvinder, fuldt ut erstattes ved
nydannelse. Ti hvis der forsvinder mere
intensitetsfor-skjel end der opstaar, da tenderer naturen henimot en
likevegtstilstand, i hvilken intet vil kunne ske. Man har
nu ved undersøkelse av dette spørsmaal fundet, at
intensitetsforskj ellen i det store og hele avtar, og at
natur-forløpet tenderer henimot en energilikevegt. Dette viser
sig hovedsagelig i hvad Max Planck kalder naturens
«forkjærlighet» for varmeenergien. Av den
forhaandenværende energi i naturen gaar ’stadig mere over i
varmeenergi, som sprer sig, idet temperaturforskjellen i forhold
til omgivelserne utjevnes. Denne utjevnede varmeenergi
kan saa ikke mere av sig selv forvandles tilbake til andre
energiarter. Paa denne maate vil tilslut al energi være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
