Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjæl og legeme - Mekanicisme og vitalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Mekanicisme og vitalisme
Men vi maa ikke glemme at den mekaniske
aarsakssam-menhæng for forstanden og dermed tillike for sjælen er
et middel. Forstanden utnytter den mekaniske
aarsaks-sammenhæng saavel i som utenfor legemet til
virkeliggjørelse av sine maal. Men dette forutsætter at der
etsteds paa veien fra forstanden til de mekaniske processer
eller omvendt fra disse til forstanden maa findes en
grænselinje, hvor paa den ene side forstandens eller
rettere sjælens maalbestemte regulerende indvirkning, og
paa den anden side legemets og den fysiske verdens
mekanisk-energetiske processer gjensidig influerer paa
hinanden. Og denne grænse maa vi vel søke der hvor
træg-hetens betydning ophører og den sjælelige selvbevægelses
organiserende indflydelse paa de fysiske processer
begynder. M. a. o. vi maa søke den paa overgangen fra
den uorganiske til den organiske natur. Hvad der ligger
paa den sjælelige side av denne grænselinje kan ikke
virke paa den ytre mekaniske maate, som alene er
til-gjængelig for vor sanseiagttagelse, naar vi selv ad
mekanisk vei bearbeider naturen. Vi maa derfor her
abstrahere fra det mekaniske forhold og søke at gripe det
organiske. Det som ligger paa den sjælelige side av
grænselinjen, behøver jo ikke at være mere end en
plante-sjæl. Men det kan ogsaa være en dyresjæl eller en
menneskesjæl. Forholdet mellem disse stadier maa da i
overensstemmelse med Aristoteles opfattes saaledes at
det lavere stadium i sin tur blir organ eller materie for
det høiere. Aristoteles kalder livsprincipet i planten den
«første» enteleki, som forholder sig til dyresjælen som
dens «dynamis» (materie), likesom dyresjælen i sin tur
hos mennesket er «dynamis» for fornuftsjælen.
Mekanicisme og vitalisme.
Vi har i det foregaaende gjort opmerksom paa
forskjellige omstændigheter som viser at mekanikken ikke
kan bli videnskapens sidste forklaringsprincip, men maa
utledes av høiere eller, om man vil, dypere forutsætninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
