Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mekanicisme og vitalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Mekanicisme og vitalisme
av de mekaniske processer, blir spørsmaalet om ikke den
motsatte vei — at utlede de mekaniske processer av aand
eller liv — vilde vise sig frugtbarere. Dersom det ikke
gaar at forklare nedenfra opad, kunde man jo forsøke
om det ikke gik bedre at forklare ovenfra nedad. Og
der er mange momenter som synes at gjøre denne
for-klaringsvei mere lovende. Vi ser jo aldrig at levende
væsener direkte opstaar av død materie; men vi ser ofte
at levende materie dør og blander sig med den uorganiske
natur. Maaske er dette kun et utslag av den lov, at
hensynken i træghet og opløsning er noget langt
sandsynligere og selvfølgeligere end anspændelse til liv eller
ordnet selvvirksomhet.
Hertil kommer, at vi uophørlig kan forfølge,
hvorledes livsprocesser og sjælelige processer mekaniseres,
mens vi omvendt aldrig ser, at rent mekaniske processer
gaar over til at bli organiske eller bevisste. Enhver
organisme indbefatter en mekanisme; men en blot og
bar mekanisme viser intet spor av organisk liv, og
forvandler sig heller aldrig til en organisme, hvor komplisert
den end blir. Det synes lettere at forstaa, at livet
gjennem materialisering og mekanisering maa skaffe sig en
basis og et springbret for sin sjælelig-aandelige utvikling,
end at forstaa, hvorledes livet kan være opstaat av en
oprindelig død og træg mekanisk materie. Det er derfor
ikke saa underlig at berømte tænkere gjør livet til det
primære i universet og det mekanisk-materielle til det
sekundære. Schelling lærte at naturen oprindelig er en
alorganisme. Gustav Theodor Fechner antok, at saavel
den organiske som den uorganiske natur paa jorden har
utviklet sig fra en urtilstand, som han kalder den
«kosmorganiske». Denne urtilstand var i hovedsaken organisk,
dog saaledes, at de n kun stod under indflydelse av
tyngdekraften og endnu ikke av de molekylærbevægelser som
under de nuværende forhold karakteriserer de organiske
processer. Eftersom nu den kosmorganiske masse under
paavirkning av tyngdekraften trak sig sammen, forvandlet
de kosmorganiske bevægelser sig til molekylære, baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
