Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mekanicisme og vitalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51 Mekanicisme og vitalisme
organiske og uorganiske. Professor Preyer utviklet i
syttiaarene i et foredrag for et naturforskermøte i
Leipzig, at organismerne kan være opstaat av en oprindelig
organisk ildflydende jordmasse som har avsat sit slagg
i den uorganiske natur. Han taler om oprindelige
flammeorganismer, i hvilke de senere plasmaorganismer skal ha
sin oprindelse.
Disse tanker er imidlertid bare famlende forsøk i en
retning som ansees for ufrugtbar og derfor er litet
bearbeidet, og de lider under store svakheter. Imidlertid
gaar den moderne tænker, Bergson, umiskjendelig i
Schellings fotspor, naar han forklarer verdensutviklingen ut
fra to grundtendenser, nemlig paa den ene side livets
koncentration til fremadstræbende nyskapen, og paa den
anden side livets avslapning, dets hensynken i passiv
træghet, hvorved materien opstaar. Materiens utvikling
viser sig som nedsynkning, opløsning, spredning. Men
livets gang er en anden. Den viser en stadig stræben
efter paany at stige opover det skraaplan, ad hvilket
materien bevæger sig nedover. Bergson anvender et billede.
La os, sier han, tænke os en beholder fyldt med damp
av høi spænding, og i beholderens vægge her og der
smaa sprækker, hvorigjennem dampen trænger ut i smaa
støt. De dampstraaler som saaledes slynges ut, fortætter
sig næsten fuldstændig til nedfaldende vanddraaper. Men
i nogen øieblikke holder dog en del av dampstraalen sig
ufortættet. Den forsøker likesom at hindre draapernes
nedfalden; men forgjæves. Saaledes sprudler der
ustanselig nye straaler frem av verdensaltets livsimpuls, og
idet hver av dem falder ned, danner der sig ved
fortætning en ny verden.
Maaske vil den erkjendelse efterhaanden bryte
igjennem, at spørsmaalet om, hvorledes livet har utviklet sig
av den uorganiske materie, er galt stillet og derfor
uløselig. Og jo mere den uorganiske materies dannelse og
opløsning rykker indenfor den videnskabelige synskreds,
desto mere gehør vil der kanske bli at vinde for det
omvendte spørsmaal: Hvorledes er den uorganiske ma-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
