Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjælen som association
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59 Sjælen som association
linger og begreper, som bare er avblekede kopier av
indtrykkene, d. v. s. de mangler de oprindelige indtryks liv
og friskhet. Disse forestillinger og begreper er forbundet
ved association.
Da nu Hume bare vil tillægge det som erfares,
virkelighet, føres han konsekvent til at benegte tilværelsen av
alle substanser hvadenten disse nu er legemlige eller
sjælelige. Ved substans forstaar vi jo noget vedvarende
som ligger til grund for eller «bærer» forskjellige
egenskaper, tilstande eller virkende funktioner. Disse
egenskaper, tilstande eller funktioner kan skifte, de kan
avløse hinanden, komme og gaa; men substansen — det
noget som «bærer» dem — forutsættes dog at vedvare
under disse skiftninger. Et træ f. eks. kan vokse, det
kan bære løv, det kan staa nøkent, blomstre eller bære
frugt, men ansees dog for et vedvarende noget, en
substans, trods alle disse omskiftelser. Men hvad vi erfarer
av træet er dog ikke dette vedvarende noget eller den
tilgrundliggende substans. Hvad vi erfarer er altid bare
de forbigaaende tilstande, virksomhets- eller
funktions-ytringer, — øiebliksbilleder saa at si. Substansen som
vi lægger til grund for disse øiebliksbilleder og tillægger
en av vore skiftende erfaringer uavhængig realitet, er
aldrig gjenstand for vor erfaring. Den er noget vor tanke
lægger til erfaringen. Derfor har substansbegrepet ingen
berettigelse, mener Hume. Det er et produkt av vor
indbildningskraft, en fiktion, som indbildningskraften
konstruerer som et underlag for indtrykkene, fordi visse
sanseindtryk danner en sammenhængende gruppe og altid
optræder i nøie sammenhæng med hinanden. Alle de
vedvarende ting eller substanser hvormed vi befolker
utenverdenen, beror paa en uvilkaarlig sjæledigtning.
Og likesom der ikke gives legemlige substanser
— d. v. s. av erfaringen uavhængige vedvarende ting —
saaledes gives der heller ikke sjæler eller aander, d. v. s.
sjælelige substanser. Forestillingen om sjælen maatte jo
for at ha gyldighet hvile paa direkte indtryk eller
erfaring. Men av hvilket indtryk skulde forestillingen om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
