Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjælen som association
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63 Sjælen som association
selvstændig følelses- og vil jesfunktion gives der ikke. Den
virksomhet som foregaar i vor sjæl, henlægges til selve
forestillingerne, ikke til et subjekt eller jeg som staar
over forestillingerne. Den selvstændige substantialitet
som negtes sjælen, tilkjendes saaledes igrunden de
sjælelige elementer. Ti disse behandles nærmest som «ting»
med forskjellige egenskaper i vekselvirkning med
hverandre. Hver enkelt fornemmelse eller forestilling blir
paa denne maate i en viss forstand en liten sjæl eller et
litet jeg for sig selv.
En omstændighet som ikke mindst har begunstiget
associationspsykologien, er den at dens opfatning av det
menneskelige sjælsliv bedst opfylder betingelserne for
nervefysiologiens mere eller mindre hypotetiske
forklaringer av de sjælelige funktioner. Den passivitet som
associationspsykologien tillægger sjælslivet, gjør det
naturligvis saa meget lettere at henlægge den egentlige
aktivitet som ligger til grund for de sjælelige fænomener,
til hjernen. Associationspsykologien imøtekommer
saaledes det materialistiske krav om at betragte sjælslivet
som en passiv refleks av hjerneprocesserne. Dertil
kommer at de nervefysiologiske hypoteser begunstiges ved
associationspsykologiens fremhævelse av
sansefornemmelse og forestilling paa bekostning av følelse og vilje.
Ti den del av fysiologien som undersøker de sjælelige
processers lokalisering i hjernen, har opnaadd frugtbare
resultater med hensyn til sansning, hukommelse,
uvilkaar-lige impulser og bevægelse, mens den for viljelivets,
tænkningens og det høiere følelseslivs vedkommende er
langt usikrere stillet. De nervefysiologiske hypoteser
arbeider meget med saakaldte «associationsbaner» til
forklaring av den sjælelige reproduktion som jo hviler paa
association. Det er f. eks. vel bekjendt, at naar vi lærer
at læse, saa bevirker den samtidige opfatning av ordenes
lyd gjennem øret og deres synlige tegn gjennem øiet en
säa fast association mellem lyden og det synlige
bokstav-tegn, at de gjensidig øieblikkelig fremkalder hverandre
i erindringen. De fysiologiske hypoteser forklarer da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
