Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjælen som association
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65 Sjælen som association
og som vi karakteriserer som en bevissthetsenhet. Hvert
enkelt slikt sjælelig system, d. v. s. hvert enkelt «jeg»,
danner i en viss forstand en i sig avsluttet sjæle verden.
Det er bare indenfor hvert enkelt av disse systemer eller
jeger at de forskjellige bevissthetsbestanddele forbinder
og adskiller sig eller staar i et direkte indbyrdes
forhold. De forskjellige systemer eller jeger kan i egentlig
forstand ikke utveksle indholdsbestanddele med
hverandre.1
I sin «Abriss der Psychologie» (1908) fremholder
Ebbinghaus, at jegforestillingen hos’ barnet oprindelig
bestaar i den kompliserte forestilling det danner sig om
sit legeme. Efterhaanden lærer det at forbinde alle sine
følelser og tanker med denne jegforestilling om legemet,
og vænner sig til at betragte det forestillingskompleks
som saaledes opstaar, som sit jeg. Paa grund av den
flygtige karakter som de enkelte tanker eller forestillinger
har, blir der ikke skjelnet mellem de enkelte dele i denne
kompliserte jegforestilling, og herav kommer det at jeget
stedse fremtræder for bevisstheten som et usammensat,
ubestemmelig enhetsvæsen. Men jeget er i virkeligheten
intet utenom totaliteten av disse dele. Det er ikke et
væsen som blir staaende igjen, naar man ser bort fra
sine enkeltoplevelser. Lignende anskuelser gjøres
gjældende av Theodor Ziehen, en av de betydeligste
repræsentanter for den fysiologiske psykologi. Paa en meget
yderliggaaende maate hævdes samme opfatning av
professor Ernst Mach i Wien. Han skriver bl. a.: «Det
oprindelige er ikke jeget, men de sjælelige elementer
(fornemmelser). Disse elementer danner jeget. Jeg fornemmer
grønt vil ikke si andet end at elementet grønt
forekommer i et bestemt kompleks av andre elementer (d. v. s
fornemmelser eller erindringsforestillinger). Naar jeg
ophører at fornemme grønt, naar jeg dør, saa forekommer
disse sjælelige elementer ikke længer i den tilvante
forbindelse, den tilvante sammenhæng. Dermed er alt sagt.»3
1 H. Ebbinghaus: Grundzüge d. Psychologie, I. Bd. Lpz. 1902, s. 9—16.
2 Ernst Mach: Beiträge zur Analyse der Empfindungen, s. 17 f.
5 — Eriksen: Sjælen og videnskapen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
