Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kritik av associationspsykologiens sjælebegrep
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Kritik av associations psykologiens sjælebegrep
ett jeg, for hvilket alle de enkelte indholdsbestanddele
viser sig.
Jeg kaster f. eks. blikket ut av vinduet og ser for
mig de av solen beskinnede huser og trær. Samtidig
hører jeg vognene kjøre forbi og fuglene synge, og lar
mine tanker dra til en kjendt og kjær ven, med hvem
jeg altid forbinder en følelse av hengivenhet. Og nu vil
man for alvor ha mig til at tro, at naar jeg oplever alt
dette og blir mig det bevisst, saa betyr det at de nævnte
psykologiske momenter — synsindtrykkene,
hørselsind-trykkene, tankerne og følelserne — viser sig for
hverandre. Denne indbyrdes manifestation skulde jeg
egentlig mene, naar jeg sier: <Jeg oplever alt dette.» Det
forekommer mig umulig at finde fornuft i en slik tanke.
Det er utvilsomt rigtig at de sjælelige
indholdsbestanddele alene eksisterer ved at manifestere eller vise
sig, d. v. s. ved at opleves. Men hvor noget viser sig,
der maa der ogsaa være et noget eller en nogen
for hvem de viser sig, eller av hvem de opleves. Og
dette oplevende noget kan umulig være de enkelte
sjælelige indholdsbestanddele i bevisstheten.
Sansefornemmelsen rødt vet intet om blaat, og blaat vet intet om
rødt, likesom begge aabenbart er uvidende om begrepet
godt. Men jeg, det oplevende identiske subjekt, vet baade
om blaat og rødt og begrepet godt. Sansefornemmelserne
vet intet om hverandre, ei heller om forestillingerne,
tankerne eller ønskerne. Men jeg, det oplevende subjekt, vet
baade om sansefornemmelserne, forestillingerne, tankerne,
ønskerne og deres indbyrdes forhold. Alle disse
indholdsbestanddele viser sig for en fra hver av dem forskjellig
enhet. Deri bestaar bevissthetsforholdet til forskjel fra
associationsforholdet. Og denne enhet er det jeg mener
med ordet jeg. Fordi bevissthetsforholdet betinger
op-merksomhet og sammenligning blir det grundlaget for
sjælens intellektuelle virksomhet, dens tænkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>