Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Personlighetens spaltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Personlighetens spaltning
79
gradvise omvendelse og den pludselige, av sjælekriser
ledsagede omvendelsestype. Augustin har jo i sine
be-kjendelser med overordentlig fin psykologisk sans
skildret sine indre oplevelser. Ogsaa hos ham var
omven-delsesprocessen ledsaget av en følelse av fuldstændig
forvandling. Men da forvandlingen her gik forholdsvis
gradvis for sig, paatrængte den sig ikke saa sterkt
Augustins bevissthet, saa længe han bare tok hensyn til den
vaakne tilstand. Det merkelige er, at Augustin først blir
sig hele rækkevidden av sin forvandling bevisst, naar han
tar sine oplevelser under søvnen med i betragtning.
Augustin hørte til de mennesker, hvis selviagttagelse tillike
omfatter drømmelivet, og det var ham paafaldende, at
mens hans nye og bedre jeg var fuldstændig eneraadende
i vaaken tilstand, kunde hans gamle jeg med de for dette
eiendommelige fristelser endnu gjøre sig gjældende i
drømmetilstanden. Fristelser som han i vaaken tilstand
fuldstændig hadde overvundet, øvet endnu en viss magt
over ham under søvnen. Derfor skriver han følgende
karakteristiske ord: «Er jeg da ikke mig selv, Herre
min Gud? Den største forskjel mellem mig selv og mig
selv indtræder jo i det øieblik da jeg fra vaaken tilstand
gaar over i søvnen og fra søvnen vender tilbake til
vaaken tilstand. Hvor er under søvnen den fornuft,
hvormed jeg i vaaken tilstand motstaar slike tilskyndelser og
forblir urokket, naar jeg befinder mig ansigt til ansigt
med tingene selv? Tillukkes den sammen med mine øine?
Sovner den ind sammen med legemets sanser? Men
hvorav kommer det saa, at vi ogsaa under søvnen ofte
mindes vort forsæt, gjør motstand og forblir rene trods
tillokkelserne?»1
Augustin taler jo her saa at si om to personligheter
hos sig selv, idet han fremhæver «forskjellen mellem mig
selv og mig selv». Hans nye personlighet er — som
Konst. Oesterreich gjør opmerksom paa — kommet saa
1 Konst. Oesterreich: «Die Phänomenologie des Ich in ihren
Grund-problemen» indeholder s. 341—509 en lærerik undersøkelse av de
herhen hørende fænomener.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
