Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Associationspsykologien og dobbeltjeget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Associationspsykologien og dobbeltjeget
93
kommer i betragtning ved bedømmelsen av den
associa-tionspsykologiske teori om jeget. Ti denne gruppe synes
jo at vise, at en viss kløft i associationsforbindelsen
tillike fører til en spaltning av jeget.
For at forstaa den rette betydning av dobbeltjeget
er det nødvendig at komme til klarhet over den grund
som bevæger den syke til at henføre visse erindringer
eller forestillinger til et andet jeg. Naar nogen sier:
«Dette er ikke jeg» eller «dette har ikke jeg, men en
anden gjort», saa foreligger der jo en dom, og denne
dom maa — som enhver anden dom — ha sin grund i
bestemte sjælelige erfaringer. Det er indlysende, at disse
sjælelige erfaringer for den sykes vedkommende er knyttet
til personlighetsfølelsen. Det er en bestemt følelse, ikke
en videnskabelig psykologisk indsigt i jegbevissthetens
natur, som ligger til grund for den sykes dom. De
erindringer og forestillinger som i dommen henføres til et
andet jeg, forekommer den syke fjerne og fremmede, de
smelter ikke sammen med den personlighetsfølelse som
gjør sig gjældende i den tilstand hvori den syke for
øieblikket befinder sig. Derfor sier den syke: «Men dette
er ikke jeg, det er en anden.» Vi har jo i foregaaende
kapitel set at endog normale personer griper til
uttrykket: «Jeg er ikke mig selv, jeg er blit en anden,» naar
deres karakter — eller rettere følelsesgrundlaget for deres
karakter — har undergaat gjennem gripende forandringer.
For den naive bevissthet blir nemlig en forskjel i karakter
tillike en jegforskjel. Jeget er for den naive betragtning
karakteren, personligheten, slik som den i kraft av den
kontinuerlige personlighetsfølelse gj enkj endes fra dag til
dag og maaned til maaned. Derfor vil erindringer og
forestillinger som motsætter sig en sammensmeltning med
den for øieblikket gjældende personlighetsfølelse, føles
saa fremmede at den syke griper til dommen: «Dette er
ikke jeg, men en anden.»
Men denne dom er falsk, d. v. s. den beror paa en
falsk tolkning av den sykes sjælelige erfaringer. Det er
nemlig ikke personlighetsfølelsen som i sidste instans
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
