Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Associationspsykologien og dobbeltjeget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97 Associationspsykologien og dobbeltjeget
mellem de to sjælelige tilstande er saa stor at den ene
tilstand ikke formaar at utøve nogen vækkende
indflydelse paa de associerte erindringsdispositioner fra den
anden tilstand.
Naar vi sier at association er en nødvendig
betingelse for at erindring skal finde sted, saa er det dermed
ikke sagt at associationen alene er tilstrækkelig til at
forklare erindringen. Tvertimot. For
associationspsykolo-gien maa egentlig det for erindringen avgjørende og mest
karakteristiske moment bli en uløselig gaade. Erindringen
er jo nemlig særlig knyttet til gj enkj endelsen, d. v. s. til
den oplevelse, at vi i forbindelse med et bestemt
erfarings-indhold blir os bevisst at vi har erfaret dette engang før.
Vi sier derfor i et slikt tilfælde til os selv: «Dette er
noget som jeg engang før har oplevet eller opfattet.»
For at der skal foreligge en erindring, er det altsaa
ikke nok at det tidligere erfaringsindhold fornyes. Den
blotte gjentagelse eller reproduktion hjælper ikke, hvis
den ikke er ledsaget av bevisstheten om at det jeg
oplever, virkelig er en reproduktion. Sansebilledet av en
person som jeg engang har set, kan jo meget godt
reproduceres for eller i min bevissthet uten at jeg
gjenkjender det. Jeg vil da tro at jeg har med et nyt
sansebillede at gjøre, og der kan naturligvis isaafald ikke
tales om erindring. Det moment som maa komme til
forat en minimal erindring skal foreligge, er gj enkj
endelsen, d.e. bevisstheten om at jeg har opfattet dette
engang før.
Men hvorledes skal associationspsykologien kunne
forklare gj enkj endelsen? Den kan jo bare operere med
den associative forbindelse mellem de dispositioner som
oplevelserne eller indtrykkene har efterlatt, og den
fornyede aktualisering av disse dispositioner. Dette vil
kunne forklare reproduktionen, men ikke gj enkj end ei sen.
Man finder blandt psykologerne en mængde anskuelser
om hvori gj enkj endelsen egentlig bestaar, og det vilde
føre for vidt her at opta alle disse anskuelser til
gjennemgaaelse. Vi vil bare fremhæve at det blir umulig at
7 — Eriksen: Sjælen og videnskapen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
