Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Associationspsykologien og dobbeltjeget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 Associationspsykologien og dobbeltjeget
Det dreier sig altsaa ikke om en jegløs tilstand, men om
tapet av den følelse hvortil personlighetsbevisstheten er
knyttet. Nu viser der sig hos disse depersonaliserte ingen
forstyrrelse av erindringen. Hukommelsen fungerer
usvækket. Og dog bestaar disse menneskers hovedklage
i at de ikke længer har nogen personlighet. Dette tyder
paa at personlighetsbevisstheten maa ha sin rot i noget
andet end de blotte erindringer.
Men det er ikke bare depersonalisationen som taler
mot den anskuelse at personligheten er et
erindrings-fænomen. Et endnu sterkere motbevis ligger i den
om-stændighet, at der kan optræde de alvorligste forstyrrelser
av erindringen, uten at personlighetsbevisstheten lider
nogen dypere skade. I den patologiske literatur findes
mange tilfælde av denne art. Saaledes fortæller ifølge
Oesterreich Max Naef om en dannet mand, som hadde
mottat en stilling i Australien, hvor han skulde foreta en
reise fra en by til en anden. Herunder henfaldt han i
en art sløvhetstilstand, i hvilken han tapte erindringen
om betydningen av sine handlinger, vendte tilbake til
havnestaden, løste billet til Europa og reiste til Neapel,
hvorfra han begav sig til Zürich. Her læste han i en
avis to notiser i hvilke han betegnedes som savnet, og
dette bibragte ham den tanke, at det maatte være ham
det gjaldt. Han hadde fuldstændig tapt enhver erindring
om hvorledes han var kommet til Zürich, og fra sit
tidligere liv husket han næsten intet. Han begyndte da at
reflektere over sin tilstand, og begav sig til professor
Forel til konsultation. Ved hjælp av suggestioner lykkedes
det at gjenopfriske erindringen om det han hadde
oplevet fra det øieblik sløvhetstilstanden indtraadte. Et
andet eksempel er en fabrikeier, som pludselig forsvandt
fra sit hjem, begav sig paa vandring og tok ansættelse
i underordnet stilling, indtil han pludselig efter to aars
forløp husket hvem han egentlig var. I ingen av disse
tilfælde foreligger symptomer paa personlighetsforandring.
De syke føler og foretar sig kun hvad der synes dem en
konsekvent følge av erindringstapet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
