Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjælen som transcendentalt jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Sjælen som transcendentalt jeg
lige fænomener. Men denne tro er ifølge Kant feilagtig,
og beror paa en forveksling av det transcendente med
det transcendentale jeg. Det tænkende jeg er nemlig
ikke en ting, ikke et realvæsen, men en handling. Det
jeg som vi skulde kunne anse for et realvæsen, er
transcendent, og som saadant ikke gjenstand for vor
erfaring. Det er noget som vi ikke kan bestemme ved
hjælp av vore begreper, og hvad vi ikke kan bestemme
ved vore begreper er for os uerkj endelig. Det kan vi
ikke gjøre os nogen forestilling om.
Man maa huske paa at Kant ikke var psykolog,
men erkjendelsesteoretiker. Hele hans filosofi dreier sig
om spørsmaalet: Hvad er det som muliggjør eller
betinger en videnskabelig, almengyldig erkjendelse?
Erkjendelsen gjenstande er git i den ytre og indre
erfaring, i vore sansefornemmelser og oplevelser. Men
disse oprindelig givne erfaringsgjenstande utgjør et
forvirret, usammenhængende kaos. De staar bare i et
tilfældig forhold til hverandre indbyrdes. De frembyr
ingen almengyldig orden eller sammenhæng. Med andre
ord: de mangler hvad Kant kalder (intellektuel) form.
Ganske visst er de associert med hverandre. Men den
associative forbindelse er rent tilfældig, den uttrykker
jo ikke nogen logisk nødvendig sammenhæng. Derfor
maa den logiske forbindelse som i den videnskabelige
erkjendelse knyttes mellem erfaringens gjenstande, ha
en ganske anden kilde end associationen. Denne kilde
til de logiske synteser ligger i forstanden, tænkeevnen,
evnen til domsdannelse. Forstanden udmerker sig ved
sin selvvirksomhet, mens sansefornemmelsen,
associationen og oplevelsen er rent passiv. Forstandsvirksomheten
bestaar saaledes i at danne domme, d. v. s. i at forbinde
erfaringsgjenstandene til syntetiske enheter som gjælder
for alle og til enhver tid.
Nu viser en nærmere undersøkelse,,at naar
forstanden paa grundlag av de i erfaringen givne gjenstande
danner domme, saa indordner den erfaringsgjenstandene
under visse grundbegreper eller kategorier. Vi har f. eks.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
