Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kritik av Kants opfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Kritik av Kants opfatning
kjendelse og tænkning umulig kan opstaa, uten at
sjælen griper sig selv som realsubjekt.
Den psykologiske betingelse for at subjektet skal
kunne hæve sig til en av kategorierne baaret logisk
tænkning som skjelner mellem fænomenerne og deres
tilgrundliggende realitet, er aabenbart den, at subjektet
griper sig selv som det vedvarende realsubjekt, hvortil
det henfører alle sine erfaringer eller oplevelser. Først
naar mennesket er istand til at si: «Jeg ser,» «jeg føier,»
«jeg vil» o- s. v., og saaledes er kommet til bevissthet om
sig selv som det vedvarende grundlag for sine enkelte
forbigaaende oplevelser, blir det mulig for det at skjelne
mellem fænomen og realitet, mellem substans og
akci-dens, mellem aarsak og virkning i andre gjenstande
eller væsener. Tænker vi os et væsen som fuldstændig
mangler denne selvbevissthet, saa indser vi let, at et
saadant væsen aldrig vilde kunne hæve sig til tanken
om en substantiel eller tilgrundliggende real eller kausal
tilværelse, forskjellig fra de forbigaaende fænomener.
Det vilde ganske visst utadtil opfatte farver, toner, lugt,
bevægelse, hvile m. m., og indadtil passivt bevæges av
følelser eller driftsimpulser. Men det vilde være
indestængt i bevissthetsnuet uten evne til at hæve sig over
sine enkelterfaringer i bevisst erindring og tænkning.
Uten bevissthet om sig selv som bærende
tilværelses-grund for sine egne oplevelser vilde det aldrig kunne
søke efter en lignende tilværelsesgrund utenfor sig, og
betragte sansefænomenerne som aabenbaringer av en
slik tilværelsesgrund. Forskjellen mellem substans og
akcidens, mellem væsen og egenskap, mellem virkelighet
og skin etc. vilde derfor overhodet ikke eksistere for et
slikt væsen. Og det er jo netop bevisstheten om denne
forskjel som betinger menneskets fornuftige tænkning.
Ta denne bevissthet bort, og muligheten for en bevisst
fornuftig tænkning ophører øieblikkelig.
Jeget maa saaledes gripes som realitet eller indhold
før en av kategorierne baaret logisk tænkning kan komme
istand. Det maa gripes som realsubjekt, ikke bare som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
