Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjælen som transcendent væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sjælen som transcendant væsen
181
fysiske fænomener forholder sig til hjernen, betragtet som
i og for sig værende realitet. Nu har vi et
erfarings-kjendskap baade til vort bevissthets-jeg og til vort
fysiske legeme, hjernen indbefattet, og vi kan i kraft av dette
erfaringskjendskap si at bevissthets-jeget og det fysiske
legeme er absolut forskjellige. Men som realitet i og for
sig er baade sjælen og legemet os ubekjendt. Derfor kan
det godt være at hjerne og sjæl som realitet i og for sig
er et og det samme, og denne tanke er igrunden den
simpleste.
Lipps’ tankegang munder saaledes ut i en
paralel-listisk identitetsteori, ifølge hvilken sjæl og legeme — eller
altsaa her sjæl og hjerne — kun er to absolut
forskjellige sider av samme sak. Denne teori er allerede antydet
av Kant i det s. 158 fra «Kritik der reinen Vernunft»
citerte sted.
Lipps skjelner mellem den sanselige og den
aandelige side av bevissthetslivet. Den aandelige side bestaar
i det store og hele i en tænkende beskjæftigelse med
gjenstandene, mens den sanselige side omfatter
sansefornemmelserne og de processer som disse maa gjennemgaa
for overhodet at bli gjenstand for tænkningen.
Oplevelsen av en sansefornemmelse er bare betinget av at
sansefornemmelsen overskrider bevissthetsterskelen, d. v. s. at
den i det hele blir bevisst. Men foruten
bevissthetsterskelen gives der ogsaa en aandelig terskel som maa
overskrides, for at det skal komme til en tænkende, aandelig
beskjæftigelse med de opfattede gjenstande. Denne
aandelige terskel ligger i «den simple tænkeakt», d. v. s. den
sjælelige handling hvorav tænkningen utspringer.
Lipps antar at den reale sjæl er i besiddelse av et
ensartet, men begrænset kraftforraad, som kan være
forskjellig hos de forskjellige individer, og endog til
forskjellige tider variere hos et og samme individ. Ved enhver
oplevelse eller proces i den reale sjæl aktualiseres en
del av dette kraftforraad, og jo større del av kraften der
trænges til denne enkeltoplevelse, desto mindre kraft vil
der være til disposition for andre samtidige oplevelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
