Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjælen som transcendent væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sjælen som transcendentalt jeg 187
cendens, hvorved det hæver sig over den og likesom ser
ned paa den. Og efterhvert hæver jeget sig over alle
sine oplevelser, hele sin fortid, ja over en hel verden av
gjenstande som det betragtende ser ned paa.
Den positivistiske filosofi har ganske visst ret i at
kun det givne, d. v. s. det passive fænomen eller indtryk,
kan gi sjælen indhold. Men den glemmer at dette givne
kun kan eksistere derved at jeget hæver sig over eller
transcenderer det. Dersom jeget bare kunde hæve sig
over det sidste indtryk eller den sidste oplevelse, vilde det
bare besidde en ringe kraft til transcendens. - Det vilde
da altid bare gjøre tilløp til et aandelig liv. Men fordi
det hæver sig over alle led i rækken, fordi det i
erindring og tænkning kan sondre og forbinde en
mangfoldighet av oplevelser eller gjenstande, fører det en
aandelig tilværelse. Ti derved indlemmer det denne
mangfoldighet i en enhet, et sammenhængende ordnet system.
Det for sjælen oprindelig givne er aabenbart
sanseindtrykket. Jeget trænger indtryk utenfra, som kan gi
det objekter eller gjenstande for betragtning. Naar
slike indtryk eller objekter mangler, indtræder en
eiendommelig sjælelig oplevelse: kjedsomhet. Kjedsomhet
skyldes altid en relativ mangel paa indtryk eller
oplevelser, som kan opta jeget. Men tænker vi os denne
mangel absolut, d. v. s. tænker vi os jeget alene i
verdensrummet uten mulighet for at opta forskjellige
erfaringer, da staar vi overfor noget værre end kjedsomhet,
da staar vi overfor aandelig død.
Jeget trænger indtryk eller oplevelser for at kunne
utfolde sit indre liv. Men det maa paa den anden side
heller ikke gaa fuldstændig op i indtrykket eller
oplevelsen. Ti da mister det sig selv. Det maa altid kunne
hæve sig over det, transcendere det. Et indtryk som
behersker mig, bevirker selvforglemmelse, — det
motsatte av kjedsomhet. Men hvis selvforglemmelsen blir
for stor, da indtræder der en art hypnotisk tilstand, som
gir sig utslag deri at jeget er berøvet evnen til fri
transcendens og dermed til objektiv bedømmelse. Hyp-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
