Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 Slutning
anlediger sjælen til at producere en fornemmelse som
svarer til irritationen, og sansefornemmelsen er saaledes
et produkt som sjælen frembringer under irritationens
tvangsmæssige indflydelse. Uten sjælen og dens
virksomhet kunde fornemmelsen overhodet ikke fremkomme.
Men irritationen er paa sin side aarsak til at
fornemmelsen faar sin til irritationen svarende beskaffenhet.
Produktionen av sansefornemmelsen er imidlertid
uvilkaarlig og ubevisst, og det samme er tilfælde med
slike sjælelige processer som sammensmeltningen av en
tone med overtonerne til et eneste klangindtryk, eller
den i association eller følelsesimpulser begrundede
opdukken av forestillinger eller tanker. Men den kausale
produktion kan ogsaa være bevisst. Naar jeg f. eks.
prøvende sammenligner to gjenstande, og kommer til
det resultat at den ene saavidt merkbart er større end
den anden, saa opstaar der jo her som virkning av
denne helt bevisste virksomhet en ny bestanddel i min
bevissthet, nemlig min viden om størrelsesforholdet
mellem de to gjenstande. Paa lignende maate kan jeg ved
den bevisste addition av flere tal naa frem til et nyt tal,
eller ved sammenligning av to præmisser utdra en
slutning, og ved prøvelse av de enkelte led i en
slutnings-kjede komme til det resultat, at den er rigtig. I alle
slike tilfælde har vi at gjøre med en bevisst intellektuel
virksomhet, som gir ophav til nye indholdsbestanddele i
min bevissthet. Sjælen hæver sig saaledes fra et
ubevisst til et bevisst kausalforhold til sine enkeltfænomener.
Men da virkningerne av sjælens virksomhet,
forsaavidt de er av sjælelig beskaffenhet, forblir iboende i
sjælen og ikke kan faa nogen selvstændig tilværelse
uav-hængig av denne, træder disse virkninger tillike i et
in-hærensforhold til sjælen. D. v. s. sjælen blir det bærende
subjekt for sine enkeltfænomener, eller — om vi vil
bruke den ældre uttryksmaate — sjælen blir substans og
enkeltfænomenerne dens akcidenser.
Vi kan saaledes si, at sjælen i kraft av sin utfoldelse
træder i et trefoldig forhold til sine enkeltfænomener,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
