Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slutning . 201
ikke fyldes med indhold. Dette indhold kommer jo som
oftest utenfra eller nedenfra gjennem sanserne; men det
kan ogsaa komme indenfra, d. v. s. fra det substantielle
jeg. Som substans er jeget skapende impuls, vilje. D. v. s.
det er fyldt av en viss grundvilje, en viss
grundstræ-ben, som alene kan tilfredsstilles av en bestemt virkelighet
med utelukkelse av andre logisk mulige virkeligheter.
Fra det substantielle jeg stammer de dypeste impulser i
sjælen, og disse maa — likesaavel som det sanselige
indhold — formidles ved hjælp av den logiske form. De
blir ved intellektuel formidling til idealer eller aandelige
værdier. Vi kalder det indhold som ikke stammer
utenfra, d. v. s. fra sanserne,men indenfra det substantielle jeg,
intuitivt, særlig naar det gir uttryk for jegets inderste
værdiskapende grundstræben.
Var jeget bare en tom intellektuel form, et logisk jeg,
vilde det forholde sig indifferent til alle muligheter,
skjønne og uskjønne, onde og gode. For et slikt logisk
jeg vilde den konkrete beskaffenhet av virkeligheten
være likegyldig. Ja der vilde overhodet ikke findes
nogen drivkraft i det til virkeliggjørende, skapende virken.
Men fordi det ikke bare er logisk, men ogsaa substantiel
mulighet, gjør det sig gjældende i en indre trang og
stræben, som antar visse logiske muligheter og forkaster
andre, forholder sig billigende og misbilligende til den
konkrete virkelighet. I dypet av enhver menneskesjæl
slumrer et idealmenneske, men oprindelig bare som
in-stinktsmæssig trang, savn og drivende uro. Det er en
trang, om hvilken en engelsk forfatter har brukt det
betegnende uttryk «divine diseontenU, d. v. s. en
utilfredshet som bare det guddommelige helt kan bringe til at
ophøre. Fra sjæledypet løfter sig derfor efterhaanden
et rop ut i verdensrummet, som til syvende og sidst bare
Gud kan besvare.
Fordi nu sjælen oprindelig bare besidder det skjønne
og det gode som instinktmæssig trang, maa den
virkeliggjøre det ved utelukkelse og overvindelse av alle de
muligheter som strider imot det. Den maa befæste sig^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
