Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
opstigende Dunster og den sterke Lugt af de gjerende
Mygdynger ere Virkninger af disse stygtige Stoffes
Udvikling i Gjsdningsmassen. Er Jordsmonnet, hvor
af disse stygtige Stoffe stige op, bedekket med Plan
ter, indsuge disse en storre eller mindre Deel deraf,
eftersom Planterne ere rigere eller fattigere paa Blade.
Klover, Erter, Vikker, Kartoster, der alle have mange
og store Blade, indsuge hine Stoffe i Mengde; Sed
arterncs fast bladlose Straae hente derimod kun liden
Nering verns. Er Jordsmonnet nogent, stige disse
Stoffe aldeles unyttede i Hoiden, indtil de ved Ned
slag af Luften, saasom Regn og Hagel, fores tilbage
til Jorden igjen. Regnvandets storre Frugtbarhed hid
rorer for en Deel herfra. Efterat denne Oplosning af
stygtige Stoffe er foregaaet, gaacr det Overblevne af
Gjodningen langsomt over til Muld. Ved Indvirk
ning nf Luft, Varme, Fugtighed og Planternes Livs
kraft oploses Mulden efterhaanden, for enten strax at
indgaae i Planterne som Nering, eller for at opveva
res i Jordsmonnet for kommende Vexter. At alle
fastere Planter med meelrige Frugter fordre til deres
fuldkomne Uddannelse denne fastere Nering eller Muld,
setter Erfaring udenfor al Tvivl. De mindre faste
Planter med vandige Frugter synes derimod ene at
skylde ovennevnte stygtige Stoffe deres Underholdning.
§ 29.
Muldens velgjsrende Virkninger i Jords
monnet ere:
1) Den er Hovedkilden til Planternes Nering.
2) Den stjorner paa en velgjorende Maade Leret, og
dette binder igjen Mulden, hvorved begges Feil,
Lerets for store Fasthed og Muldens for store Los-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
