Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Da af Foregaaende maa vere klart, at Jordsmon
nets Frugtbarhed vesentlig beroer paa Underlagets Be
skaffenhet», mna det folgelig vere af yderste Vigtighed
at lere det at kjende. Jordsmonnets hensigtsmessige
Bearbeidning, det Slags Gjodning, der stal bruges,
og Valget af de Vexter, som stulle dyrkes, ere for en
stor Deel afhengige heraf. Et sterkt leret Jordsmon
f. Ex. der synes nt trenge til en sterk Afgroftning,
kan dog med faa Grofter, om Underlaget bestaaer af
Sand, legges fuldkommen tort. Hidsig Gjodning an
vendt pna hvilketsomhelst Jordsmon, der hviler paa
Gruus- eller Klippegrund, skulde medfore Skade. Om
Jordsmonnet ikke indeholder Leer i den Mengde, som
Hvedeseden i norlige Climater for at komme til Fuld
kommenhed krever, kan man dog med Tryghed saae
Hvede deri, nåar Underlaget er vandholdende. Det
Foranforte maa vere tilstrekkeligt, for at indsee Noo
vendigheden af at staffe sig Kundstab ligesaavel om
Underlaget, som om Jordsmonnets Natur.
§ 41.
2. Dybde. Ved Jordsmonnets Dybde forstaaes
Tykkelsen af det dyrkede Jordlag, som er blandet med
Muld. Io dybere Jordsmonnet er, des dybere kunne
de dyrkede Planter trenge ned ved deres Sogning
efter Nering, uden at de behove at kjempe med hver
andre om Rummet, hvorover Seden her almindeligen
staaer tet og frodig, uden nt man behover at frygte
for Leised. En anden betydelig Fordeel ved et dybt
Jordsmon er, at det modstaaer langt bedre baade
Vede og Torke; thi et Jordsmon paa 6 til 10 Tom
mers Dybde opfyldes ikke sa,a let med Fugtighed som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
