Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
sammenlignes med Leer og Muld, have den storste vnr
meholdende Kraft; have de erholdt en vis Temperatur,
saa beholde de den ogsaa betydelig lengere end Leret
og Mulden. Af denne Aarsag besidde Sandegne om
Sommeren den storste Hede og Torke; selv efter So
lens Nedgang maae saadanne Jordsmon endnu lenge
beholde en hoiere Temperatur end andre. Den ringe
Mengde Vand, som Sandjorden optager, maa endnu
mere bidrage til dens Ophedning, da den ogsaa taber
mindre Varme ved Uddunstning.
Mulden har, nåar lige Ovantiteter sammenlignes efter
Omfang, blandt Jordsmonnets sedvanlige Bestand
dele den ringeste vnrmeholdende Kraft, men en meget
storre, nåar lige Omfang efter Vegt sammenlignes med
hverandre.
§ 59.
Styrken as lordarternes Opvarmning ved Sollyset
er ligeledes nfhengig af lordoverftadens forstjellige
Farver. Legemer af lys Farve opvarmes ikke saa
let, som morke Legemer; muldrige Jorder opvarmes
derfor lettere end Jorder af lysegrna eller rod Farve.
§ 60.
Ved mange Oplosning er og Sammenset
ninger af Legemer frigjores Varme; at dette ofte
finder Sted i betydelig Mengde, sees af de varme Kil
der, som paa flere Steder antreffes. Mulden er, nnar
den hverken er vanddrukken eller frossen, i en bestandig
Oplosningstilstand, hvorved udvikles Varme, der, twor
Mulden er i stor Mengde tilstede, kan have betydelig
Indstydelse paa Jordsmonnets Temperatur.
§ 61.
Jordsmonnets forstjellige Held ing mod det ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
