Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
det mere eller mindre fremskynder Våndets Astob.
Bredden foroven bor vere 2 til 2^ Gange saa stor
som den, der behoves i Bunden. I et sandet Jords
mon er man undertiden "nodt til at lade Grofterne
stode sammen ien Vinkel formeden. Hvor Underlaget
er Leer, iagttages, at Grofterne gjores saa dybe, at
Bandets Lob steer i det faste Leer; forsommes dette,
gjore Grofterne med Hensyn til at befrie Ågeren eller
Engen fra Suurhed, ikke den tilsigtede Nytte. I
Moser eller Myrer, som bestane af halv forraadnede
Planter, kan man grave Grofterne 2 til 3 Alen dybe,
1^ til 2 Alen brede foroven og Alen i Bunden; i
denne svampagtige Jord holde Siderne sig faste uden
at styve ud. Bunden af Grofterne mna overalt have
et jevnt Fald; stoder man paa smaa Forhoininger,
graves de derfor saa meget dybere.
Foraaret og Forsommeren ere hos os de rette Tider
til dette Arbeide; thi indtil en Maaneds Tid efterat
Telen er gaacr ud af Jorden, kan en Arbeider, for
medelst Jordens Skjorhed ved Frosten, grave Deel
mere om Dagen end ellers; Grofter, som opkastes om
Efteraaret, gresbindes desuden ikke inden Vinteren og
udstydes derfor af Frosten.
Af Magelighed eller slet beregnet Sparsommelighet)
vegaaes almindelig den Feil, nt Grofterne ikke ved forste
Anleg gives tilborlig Storrelse; de trenge derfor snart
til Oprensning, der baade er bekostelig og man for
styrrer derved tillige den mod Frostens Odeleggelser
beskyttende Gronsver, som har dannet sig paa Siderne
af Grofterne.
Som ikke usedvanligt, at lade den opkastede Jord
forblive liggende ved Groften, er urigtigt og stadeligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
