Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Torvens Beskaffenhet), om denne ellers er rigtig tor.
Har man tåget for meget Brende, saa at Hoben end
nu brender indvendig, efterat dens ydre Side er nok
brendt, maa den staaes ud, Ilden stuttes og Asken
udspredes. Men bedst er det, nåar Hobene stuttes af
sig selv, og dog efter behorig Forbrending forblive
staaende hele paa Marken; thi nåar man seer sig nodt
til at rore dem, kan Blest bortfore Asken.
Naar nu Brendingen er saaledes fuldfort, at Ho
bene staae jevnt brendte og hele, lader man dem sed
vanlig nogle Dage urorte, indtil de ere blevne kolde.
Siden afventes forste Regn, for at nedbryde dem,
sprede og nedploie Asten.
§ 132.
Man pleier undertiden at opgrave Jorden omkring
Hobene 3 til 4 Tommer dybt og noget dybere under
dem. Denne Jord blandes med Hodenes Levninger
og udspredes over Ågeren. Asken kommer herved til
at fordeles mere jevnt, end nåar saadan Blanding ei
steer; Askens Bedekning med Jord forhindrer tillige,
at den i Tilfelde af heftige Vinde bortfores.
§ 133.
Nogle troe, at den Aste, som bliver spredt, medens
den endnu er ganske varm, vil gjore storre Nytte end
den, som forinden bliver kold i Hoben. Desuagtet
bor Udspredningen ikke forelages, uden at Regn for
udsees; thi Asten virker ikke uden Regnens Bistand.
At Jordens Vertkraft eller Frugtbarhed forbedres, som
Nogle troe, derved, at Asten strår efter nedploies, bekref
tes ikke af Erfaring; det synes snarere at forholde sig
omvendt. Man kan derfor gjerne opsette Sprednin
gen og Ploiningen nogle Dage; men, nåar Ploinin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
