Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
neste baade stjorne den hostploiede Ager og tillige
drebe det meste Rodukrud. Om Foraaret besindes
denne Ager, om den ikke ellers fattes Nering, i den
frugtbareste Tilstand og modstaaer Sommerheden me
get lengere end den vaarploiede Ager. Ligeledes bor alle
lerede Jorder, alle raae Jorder og gamle Enge, som
stulle forvandles til Ågre, hostploies. Arbeidsdyrenes
bedre Huld og storre Styrke om Hosten gjor Hostploi
ningen tilraadelig; vore korte Foraar gjore den nodvendig.
Man ploier forst til de Frugtcr, som tidligst stulle
saacs, f. Ex. til Sommerhvede, Sommerrug, Havre
og Kartoster.
§ 171.
Risp n ing. Dette er en Ploiemaade, hvorved
man ved Plougen optager kun hveranden Fure, som
legges paa lordstrimlen, der bliver uploiet mellem to
Furer. Denne Ploiemaade fortjener megen Anbefa
ling, nåar siid og vaadlendt Ager ploies om Hosten.
Ågre, saaledes behandlede, ligge aldeles torre og mere
udsatte for Luftens og Frostens Indvirkning, end om
de ploies paa den sedvanlige Maade.
§ 172.
Om faa Gjenstande i Landvesenet har man veret
saa uenig, som om Agrenes Ploining i Teige.
Uden at tåge Hensyn til Climatet, samt Jordsmonnets
Grundblanding og Beliggenhed, vil man heller aldrig
blive enig. I meget torre Climater, i hoie Belig
genheder og hvor man dyrker lette Jorder, ere Agre
nes Ploining i Teige ikke tilraadelig; thi ethvert
Slags Astob for Våndet, som Teigrenderne ville med
fore, blev blot til Skade og ingenlunde til Gavn.
Men Jordsmon af de trende forste Classer, hvori Le
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
