Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
Beqvemhed til Sedens Modtagelse, som til Lufttem
peraturens Beskaffenhet).
At vore korte Foraar og studfulde Efteraar ikke
tillade at give Jorden den fuldkomne Bearbeidning,
som til Opnaaelsen af de 4 forstnevnte Oiemed udfor
dres, vil enhver norsk Landmand, der erindrer sine egne
Erfaringer i saa Henseende, sikkert indromme.
§ 179.
Den rene Braks Modstandere pleie herimod at ind
vende:
1) Ved Brakken taves et heelt Aars Afgrode.
2) Den rene Braks Hensigt opnaaes ligesaa godt
ved en dyrket Brak, hvorved man tillige har en rig
Host af Rodvexter eller Fodcrvexter i Tilgift.
Hvad den forste Paastand angaaer, da er den ved
Erfaring beviist at vere aldeles urigtig. Den for
trinlige Afgrode baade i Godhed og Mengde, som
Brakageren giver i det forste Aar, og Brakkens
gode Virkninger paa de folgende Afgroder
i en lang Rekke af Aar, erstatter mangedobbelt
Taber af eet Aars, hvor aldrig brakkes, oftest middel
maadige Afgrode.
Ved dyrket Brak forstaaes, at Brakmarken gjodstes
om Foraaret og beplantes eller besaaes med Rodfrug
ter eller Foderurter. Herved troer man at undgaae
det formeente Tab ved den rene Brak. Erfaring har
noksom beviist denne Brugsmaades Fortrinlighed paa
lette Jorder, men paa tunge og kolde Jorder stulde
der sikkerlig mere taves, end vindes derved.
Den beromte Sinclair yttrer sig om Brakkens Nod
vendighed i Skotland, hvor Climatet har saameget til
felleds med vores, saaledes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
