Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
erholde et tydeligt Begreb om Gjodningens Natur,
Opbevarelse, Behandling, Anvendelse og Virkning,
samt at samle, opbevare og til Agerens Befrugtning
anvende Alt, hvad der kan tjene til Gjodning.
Leren om Gjodningsmidlerne dele vi i folgende
Classer:
1) Dyrisk-vegetabilsk Gjodningsmiddel.
2) Dyrisk Gjodningsmiddel.
3) Vegetabilsk Gjodningsmiddel.
4) Blandet Gjodningsmiddel eller Com-
post.
5) Mineralsk Gjodningsmiddel.
§ 198.
1) Dyrisk-vegetabilsk Gjodningsmiddel.
Herved forstaaes den egentlige Gjodste eller Moget,
vi samle af vore Huusdyr, og som fremfor ethvert
andet Gjodningsmiddel fortjener den storste Opmerk
somhed; thi saa stor Fordeel Jorddyrkeren, under visse
Omstendighcder, kan drage af andre Gjodningsmidler,
saa kan deres Vigtighed dog ikke paa nogen Maade
sammenlignes med Moget.
Den egentlige Gjodste dannes af Neringsmidlerne,
som Dyrene tåge tit sig, og fornemmelig af de Dele,
som ikke kunne tjene det dyriske Legeme til Nering.
Disse til Nering «tjenlige Materier undcrgaae ikke
alene en stor Forandring ved Fordsielscn, men der
blander sig med dem et i Tarmene afsondret dyrisk
Sliim, der udgjor Gjodstens virksomste Deel. Dette
dyriske Slim er det, som fornemmelig bevirker Straaets
eller Stroelsens Oplosning i Gjodningen og Muldens
Oplosning til Plantenering i Jorden, — hvorunder
den selv forvandles til den frugtbarestc Muld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
