Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
fremfor de ovrige Mogarter fortrinlig gjodende Evne,
da tager han heri Feil; thi Kogjodning, ligesom al
anden Gjodning, kan vere meget forskjellig, snart be
dre, snart ringere, efter Fodemidlernes Bestaffenhed,
— og csterdi Koen sjelden nyder de kraftigste Fode
midler, som f. Ex. Korn, saa kan Gjodningen heller
ikke i Almindelighed vere den kraftigste. Ogsaa Qve
gets Tilstand og andre Omstendigheder komme herved
i Betragtning : Qveg, som fedes, giver den kraftigste
Gjodning, — dernest Qveg, som fsdes, uden at mal
ke, — og endelig det malkende Qveg, der, under ellers
lige Omstendighet», giver den sletteste.
b) Hestegjodning.
Fodres Hesten hos os end ikke altid med Kjerne,
saa faaer den dog stedse det kraftigste og bedst bjerge
de Hoe, og derfor er Hestegjodningen almindelig kraf
tigere end Kogjodningen; men formedelst den Hur
tighet) og Heftighet, hvormed den gjerer, bortdunste
mange af dens nerende Dele, om Gjeringen ikke ved
hensigtsmessige Midler holdes tilbage. Til denne
Hensigt er det tjenligt enten at blande den med Ko
eller Svinegjodningen, hvor Staldene ere hverandre
saa ner, eller at blande den med saadanne Stoffe,
som vanskelig forraadne, som f. Ex. Lov, Tang, Myr
jord og Grestorv. Forbliver Hestegjodningen lenge
liggende paa Mogdyngestedet og üblandet, taves ved
Forbrendingen alle dens nerende Dele, og kun et
jordagtigt Pulver bliver tilbage.
Mange Landmend, der, som sedvanligt, lade He
stedyngen ursrt til Foraaret, maae ogsaa have gjort
den Erfaring, at dens Omfang, den daglige Udmog
ning fra Stalden uagtet, efter et Par Maaneder, eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
