Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
Overstjeres Rekken af Kornafgroderne i Kobbelbru
get, saa at aldrig mere end tyende Kornarter.dyrkes efter
hinanden, og hermed forbindes Brak og Dyrkning afßod
vexter og Foderurter, faaer dette Slags Markbrug Navn
af det o v e r sk a a r n e K o b b e l b r u g. At denne Foran
dring i Kobbelbruget, formedelst en udvidet Foderavl, hoi
ligen maa bidrage til at ophjelpe de forhen ved idelig Dyrk
ning af terende Vexter afkreftede Jorder, er let at indsec,
og har dette Markbrug derfor vundet mange Yndere.
§ 266.
I visse Egne finder man hver Afdeling eller hvert
Kobbel indhegnet for sig selv, hvilket dog ingenlunde er
nodvendigt, da Grofter, Bekke, Bakker, smaa Dale,
reiste Stene eller enkelte nedrammede Trepele kunne
tjene til Grendsestjel.
§ 267.
Koblernes Beliggenhet) er afhengig af Gaardens
Beliggenhed og af Arealet. Den onsteligste er åtte
tider den, nåar de alle stode til een eller flere felleds
Veie, og derved undgaaes, at ikke den ene Kobbel lig
ger bagved den anden, og saa at man ikke kommer til
Him, uden over Denne.
§ 268.
At staffe Koblerne en aldeles regelmessig Figur, er
sjelden muligt, og man er heri nodt til at rette sig efter
Markens Skikkelse. Jo mere Figuren nermer sig en
reguler eller astang Fiirkant, jo fuldkomnere er den.
Alle spidse Vinkler maae saa meget muligt undgaaes.
§ 269.
Hvor Gaarden har langt fraliggende Marker, der
ere af samme Beskaffenhet) som de nermestliggende, bor
man, for at have lige meget Arbeide hvert Aar, iser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
