Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
tet Brak bortfalder ogsaa almindelig.
Dette Slags Markbrug kan med Hensyn til Qve
gets Underholdning om Sommeren indrettes paa for
skjellige Maader, saaledes at Oveget enten gresser
paa en Deel af Marken, eller det fodres med gront
Foder paa Stald. Hiint kalde vi Vexelbrug med
Gresgang, — Dette derimod Vexelbrug med
Staldfodring.
Vore vigtigste Erfaringer angaaende de Vexter, der
lykkes bedst efter hverandre, eller kunne ansees som forbe
redende for den folgende Sed, kjende vi af det Foregaa
ende. Vi kunne saaledes strår gaae over til at betragte
§ 273.
Vexelbruget med Gresgang. Denne Dyrk
ningsmaade, hvorved en Deel af Jorden bliver liggende
til Gresning for Qveget, medens den ovrige Deel
dyrkes efter Frugtfolgens Regler, er at betragte som
Overgangen fra det overskaarne Kobbelbrug til
det fuldkomne Vexelbrug, — hvorved det Forste
heves til storre Fuldkommcnhed; thi denne Dyrknings
maade yder en kraftigere og rigere Gresning, og des
foruden en god Deel nerende Foder til Vinterbehov
for Qveget og til Formerelse af Gjodningen.
§ 274.
For ikke at indstrenke Sedavlen altfor meget, nåar
Marken i Gresgangsaarene stal nyde den tilborlige
Hvile fra Bearbeidning, tillader dette Markbrug ikke
at afsette Marken i et altfor lidet Antal Afdelinger
eller Vanger, der vel neppe kunne vere mindre end
otte. Her kunde Sedfolgen vere:
1. Gronjordshavre,
2. Kartoster i fuld Gjodning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
