Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
indrettet Gresgangsbrug, turde vere tvivlsomt; men
Fortrinligheden af Arbeidsdyrenes og Ungqvegets
Staldfodring fremfor Gresning er almindelig bekjendt.
§ 276.
Om og hvorvidt ovennevnte umiskjendelige Fordele
formaae at erstatte det ved Staldfodringssystemet for
bundne mere Arbeide og deraf flyvende storre Omkost
ninger, hvilket dog ikke saameget bor fores Staldfo
dringen som det dermed forbundne hoiere Agerbrug til
Regning, og endnu give en passende Fordeel, vil for
nemmelig beroe paa den mere eller mindre heldige Ud
forelse af Forretningerne, m. m.
Hvor Staldene ikke ere rummelige og luftige, hvor
Tjenestefolkene nere Fordomme og Modbydelighed for
den, og hvor ikke kan haves strengt Tilsyn med Orden
og Reenlighed, maa Staldfodringen for det Forste, og
indtil hine Hindringer ere ryddede af Veien, aldeles
fraraades. Men iser vil den vere «anvendelig i Egne
med ringe Befolkning, men med Overstodighed af Jord,
fordi man ikke er istand til at tilveiebringe det Arbeide,
som udfordres dertil.
§ 277.
Man skjelner imellem heel og halv Staldfodring.
Vi have allerede betragtet det forste Slags. Den
halve Staldfodring bestaaer deri, at Qveget tilbringer
en Deel af Dagen, nemlig Morgen- og Aftentimerne,’
paa Gresgangene, og den ovrige Tid af Dagen, hos
os ogsaa Natten, i Huus, hvor det om Dagen fodres
med gront Foder. Uden den forstes Ufuldkommenhe
der forener den nesten alle dens Fortrin med en hoiere
Qvegbenyttelse. At ved denne Afvexling af Gresning
og Staldfodring Qvegets A3delyst skjerpes, dets For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
