Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
forholder sig, som mange Landmend ikke uden Grund
formene, at Halmens nederste Deel er den meest ne
rende. Om Halmen anvendtes blot til Stroelse for
Kreaturene, skulde den, gjennemtrengt af Urinen, og
forvandlet til Gjodning, afgive den tredobbelte Nering
for Ågeren. Hertil kommer desuden, at med den
lange Sedstub forbliver alt Ukrud uforstyrret staaende
til silde paa Efteraaret, da det udsaaer sine Fro til
det neste Aar. Endelig forsinkes Ploiningen meget
ved de lange Stubbe, der uaftadelig ppdynge sig foran
Plougristelen.
§ 341.
Den forste Hovedregel ved Bjergningen er, at lade
Seden, saavel Halmen som Kjernen, fuldkommen tor
res paa Ågeren, forinden den tåges ind. Ved For
hastelse eller Forsommelse heraf brender og mugner
Seden i Laden og siden paa Kornboden; Kjerne og
Halm blive derved en ligesaa usund som übehagelig
Fode: den forste for Mennesket, den sidste for Qveget.
At muggent Korn desuden er utjenligt til Sedfro, er
forhen bemerket.
At opsette Seden til Torring i smaa aabne Rok,
er i holeste Maade voveligt, da Negene ved den rin
geste Blest falde overende og nedsotes i Dynd, om
Ågeren er vaad. Det hender saaledes, og det meget
almindeligt, at Rokene flere Gange falde om og atter
reises, og med hver Gang tabes Korn og stedse de
vedste Kjerner, der lettest falde af. At Halmen ikke
heller vinder herved, er let at indsee. Den forsigtige
Landmand setter derfor enten sit Korn paa Stor eller
i store lekkede Rok. Naar Hostningen forelages i
tort og klart Veir og efterat Duggen er aftorret, hvil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
