Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
for andre Kornarter; den stades nesten aldrig af In
secter eller Onne, og er meget sjelden underkastet nogle
af de andre Sedarters almindelige Sygdomme. I
en vaad Host stades den mindst af overstodig Vede,
thi dens glatte Ax og Stråa tillade intet Vand nt henge
ved. Havren kan benyttes til Malt, til Gryn, til
Brendeviin, til Brod; den er det vedste og tjenligste
Foder for Hesten, ligesom dens Halm af alle Sedarters
er den behageligste og meest nerende for Qveget. "Det
er sandsynligt," siger den beromte Davy, "at endog Hav
rekornets Skal indeholder nerende Kraft og bliver til
ligemed Kjernens nerende Dele idetmindste for endeel
oploste i Maven." Nederlenderne, som i lordbrug over
gaae alle andre Nationer, vide at sette tilborlig Priis paa
Havren, og dyrker den derfor med den samme Omhu,
som enten Hvede eller Rug. "Havrehosten hos Ne
derlenderne," siger Schwerz, "er i det hele tåget aldeles
lige i Verdie med deres Rnghost. Men det kommer
deraf, at Havren ikke bliver snact uden i god Jord.
Havren er ikke alene for sin egen Skyld, men ogsaa
formedelst sit Stråa og sine Avner en overmaade agt
verdig Sed!" Englenderne anste Havreseden for mere
lonnende end Bygseden og paastaae, at efter Fradrag
af Omkostningerne ved begges Dyrkning Fordelen nf
Havrelandet er dobbelt mod den af Byglandet, om Hav
ren ogsaa staaer en Trediedeel under Bygget i Priis.
§ 397.
De Havrearter, som almindeligst dyrkes, ere:
1. Art: Almindelig Havre. Afarter af denne ere:
Almindelig hvid Havre, med bleggule Fro,
Almindelig sort Havre, med sortebrune Fro.
2. Art: Ungersk Havre. Den kaldes ogsaa Orien-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
