Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
dommen kommer tilsyne som brune Pletter, der, nåar
de udbrede sig over hele Planten, blive sorte; Planten
gaacr herover aldeles tilgrunde. Honningduggen, der
folges nf en uhyre Mengde Bladluus, lader sig forst
tilsyne paa Toppen, og udbreder sig siden over hele
Planten, som nu ikke formaaer at sette Frugt. Rusten
forekommes sikrest ved tidlig Saaning. Honningdug
gens Udbredelse fra Toppen af Planten forekommes
ved at afhugge Toppen med en Sigd eller andet dertil
tjenligt Redstab. Bladlusene forsvinde med Honning
duggen, nåar Toppen afhugges saasnart Honningdug
gen viser sig. Dveler man da lengere, kommer Hjel
pen forsilde. Et kjoligt og mere fugtigt end tort Veir
ligt under Blomstringen lover en god Bonnehsst; ved
holdende tort Veirligt paa samme Tid, er derimod sta
deligt, da Blomsterne torres hen, uden at sette Frugt.
§ 418.
Ho st et id. Bonnerne modnes meget ulige, og ofte
ere de overste endnu aldeles gronne, nnar de nederste
allerede ere sorte og fuldmodne. Hostningen forelages
derfor rettest, nåar de fleste Belge ere blevne sorte;
venter man, indtil alle Belge vise sig sorte, faae selve
Bonnerne sorte Pletter. De tidligere hostede give ogsaa
et hvidere Mecl og stikke sig bedre i Brod. Frugten
eftcrmodnes ogsaa i Straaet.
§ 417.
Hostemaade. Radsaaede Bonner hostes bedst med
Sigd; bredsaaede kunne ogsaa hugges med Ljaaen op
til den staaende Sed. Seden bindes strax med Kornhalm
i smaae Neeg og stores eentredede; paa denneMnade tor
res saavel Belgene som Straaet hastigst og fuldkomnest.
§ 418.
Fold, Vegt og Anvendelse. Bonnerne ere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
