Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
hernf, der dog ingenlunde ere forskjellige, men stedse lade
sig bringe under den ene eller den anden nf ovennevnte
tvende Afarter.
Den anden Hovedart, der nedstammer fra Siberien,
og som derfor ogsaa kaldes siberist Liin, stiller sig fra
den forrige fornemmelig ved sin sterke, mangegrenede
og steeranrige Rod, hvorfra i 4 til 5 Aar udspringe
3 til 6 Fod hoie, glatte Stengler, som undertiden
kunne hostes to Gange om Anret. Blomsterne ere
storre og stjonnere, men det sorte Fro mindre, end hos
den Foregaaende. Det er vanskeligere at forskaffe Li
net af denne Art den behorige Blodhev, hvorfor den
ogsaa kun dyrkes sjeldnere. I det Folgende handles
alene om de tvende forstnevnte Afarter.
§ 446.
Valg aflordsmon. Linet elsker et Jordsmon,
der ikke er for let og ikke heller for bindende. En Blan
ding af Leer og Sand og fremfor Alt et Jordsmon, der
er rigt paa sort Muld, er bedst stikket for denne Vext.
§447.
Jordsmonnets Tilberedning. Linet fordrer
megen Nering i Jorden og, overladt til nt bere Fro,
mere end de fleste heelterende Kulturplanter; forst for
medelst den Mengde Olie, som findes i Planten og
iserdeleshed i Froene, der fornemmelig dannes van Be
kostning af Jordsmonnets Neringsstoffe; dernest fordi
Plantens Vindsystem er saa yderst svagt, at den kun
for en saare ringe Deel formaaer at tilegne sig nerende
Stoffe af Luften. Hertil kommer, at efterdi den ved
Hostningen rustes op med Rod og heller ingen Halm
leverer til Staldene, giver den aldeles Intet tilbage til
den Jord, som har erneret den. Linet maa derfor ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
