Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
SedensPleie. Man iagttager saameget som mu
ligt, at holde Fuglene fra at ede Froet og siden holde
Seden ved Lugning fri for Ukrud.
§ 462.
Hostetid. Han- og Hunhnmpen modne til for
skjellige Tider. Den forste modnes gjerne 14 til 21
Dage tidligere og maa derfor forst hostes. Hanham
pens Modenhed kjendes derpaa, at Planten gulner i
Toppen, Bladene blive hengende og Stenglerne hvid
graae. Ved Hostningen iagttages, at Hunhampen,
der hostes sildigere og nåar Froet tilkjendegiver Mo
denhed, ikke beskadiges. Hunhampen bor dog ikke for
blive staaende til fuldkommen Modenhed, da Steng
lerne ellers blive treagtige og lade sig ikke let stille
fra den traadige Deel. For at erholde fuldkomment
Fro, lader man et Stykke staae alene dertil; men ef
terdi Hampen heraf bliver slettere, bor den ikke blan
des med den tidligere hostede; ligesom Hanhnmpen heller
ikke bor blandes med Hunhampen, fordi den forste
giver finere Traade. Froene udterstes med en let
Pleiet, forinden Hunhampen raadnes.
§ 463.
Raadningen. Denne foregnaer paa samme Maade,
som ved Linet er omtalt ; dog bemerkes, at Hunhampen be
hover sedvanlig lengere Tid til Rnndning end Hanhnmpen.
>5’
Ellevte Afdeling.
Om Dyrkning nfKartofler og Kaalrabi.
Karto f l e r.
§ 464.
Kartoflerne dele sig i tyende Hovednrter: tidlige og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
