- Project Runeberg -  Sønderjylland. Halvhundrede Billeder /
29

(1892) [MARC] Author: Johan Ottosen, Max Kleinsorg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Længer til højre ligger Skovene ved Sandbjerg og Sottrup; paa Aissiden øjner vi
Spidsen af et tysk Sejrsmærke. Der var det, at Prøjserne i den lyse Sommernat gik
over Sundet, og jog os fra Als — Als, hvis Uindtagelighed vi stolede saa sikkert
paa, tilføjede os det tungeste og mest demoraliserende af alle vore Nederlag i den
sidste, ulykkelige Krig — det Nederlag, som Menigmand hernede den Dag i Dag ikke
kan forstaa. Spørg en jævn Alsinger eller Sundbo, og han vil sige Dem, at det var
Forræderi. Det nytter ikke at fortælle ham, at vi maatte tabe over for den Fjende,
som hverken Østerrigere eller Franskmænd har kunnet holde Stand imod; hernede
kan Folk ikke faa sig selv til at tro, at det gik rigtig til. Man mærker, at alle
Modgrunde er spildte, og det begynder at gaa op for en, hvad der egenlig var den
største af alle de Ulykker, som fulgte med Nederlaget: den, at vi Danske tabte Troen
til hinanden. Den jævne Befolkning mistede Tilliden til «de store»; og er det gaaet
anderledes med de styrendes Tillid til Menigmand?

Prøjserne har rejst de to høje gotiske Mindesmærker for Sejrene paa Valpladsen.
Vore, de slagnes, Mindesmærker er de utallige Krigergrave, denne Jordbund omslutter.
Men de Mindesmærker, som Folket her freder om, er ikke de stolte tyske Spir, men
de låve danske Grave. Man gaar her som paa en stor Kirkegaard; ingen, som vandrer
mellem de simple Trækors eller beskedne Gravstene, bliver uberørt af Stedets
vemodige Minder. Den, som ellers er haard og kold overfor fædrelandske Følelser,
gaar ikke haard og kold herfra. Disse stumme Stene taler lydt om en Tid, som
synes os fjern, fordi dens Følelser til daglig ligger saa langt fra os, men her træder
os saa nær, at de uvilkaarlig bliver vore egne. Hvor fjern synes den Aand os ikke,
som drev Hundreder af svenske og norske Ynglinge over i vore Rækker; — her staar
den døde Sten som et levende Vidnesbyrd om en nordisk Broderaand, der har været
mere end Festfraser, og som sikkert bliver mere igen:

Don dyre Broderpagt
er bloddobt vorden,
og Kærlighedens Magt
er set i Norden.
Hav TaV, hver Broder kær!
Med Sorg og Smerte
begrov vi eder her
og i voit Hjerte.

Prøjserne har vundet de Sejre, som vindes ved Kanoner og Fængnaalsbøsser.
Men en anden Sejr staar det endnu tilbage for dem at tilkæmpe sig her paa
Dybbølbjerg: Sejren over det danske Sind. Sejren paa Valpladsen var vundet i et Par Timer;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 03:09:16 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/sjylland/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free