- Project Runeberg -  Sønderjylland. Halvhundrede Billeder /
35

(1892) [MARC] Author: Johan Ottosen, Max Kleinsorg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dog deres Folkesange, som er lige saa hjemlige og lige saa kære for Sønderjyderne
som de danske. Ved Koncerten havde Koret sunget

Sti stark, du ljusets riddarvakt!

Disse unge Sangere, alle de jævne Mænd og Kvinder, som sad rundt i Salen, kan
med Rette sige de Ord til hinanden. De sætter deres Styrke ind paa den Tanke,
at Folkenes Vilje og ikke Kanonerne skal flytte Grænserne. Er det ikke Lysets og
Fredens Sag?

Nordslesvigs danske Fremtid hviler paa den unge Slægt. Igennem mange Aar
var baade Sønderjyderne og vi blevne afvante med den Tanke, at Nordslesvig havde
en Ungdom, som politisk betød noget. I henad tyve Aar havde næsten alle unge
valgt at blive danske Undersaatter, saa at de levede i Landet uden Valgret og med
ringe Retssikkerhed; vort Vælgertal sank og sank. Nu, i de sidste Aar, er det
begyndt at stige. Det er de unge, som er blevne «Prøjsere . Overalt spores
Fremgangen, stærkest dog i Sundved og paa Als. Her gør de unge sig allerede gældende
i det offenlige Liv. Det er muligt, at Forholdet mellem de gamle og de unge bærer
Rivninger i sit Skød, men det er af liden Betydning. Sønderjyllands Danskhed har
før udholdt Rivninger — mellem Edsnægtere og Edsaflæggere —, uden at en eneste
Mand har opgivet Danskheden af den Grund. Imidlertid synes det, som om det vil
udvikle sig temmelig jævnt. De fleste af de ældre føler en alt for stor Glæde over,
at der omsider rykker Afløsning frem, til at de skulde holde de nye Føreræmner nede,
og de unge er altfor opfyldte af Kampens Idealitet til, at deres Virkelyst skulde faa
nogen Tilsætning af det ungdommelige Hang til at puffe de gamle til Side, blot fordi
de er gamle. Der er en Mand af den unge Slægt, der allerede har vundet fortjent
Agtelse som en af dem, Sønderjyderne sætter allermest Lid til. Det er
Vælgerforeningens energiske, dygtige og kundskabsrige Sekretær, H. P. Hanssen-Nørremølle.
Netop han har i sjælden Grad forstaaet at lægge Bro for den gensidige Forstaaelse
mellem ældre og yngre; Samarbejdet mellem ham og Sønderborg Kredses gamle
veltjente Førere, Reimers og Hans Lassen, gaar ikke alene uden nogen Rivning, men der
hersker den største Tillid og Forstaaelse mellem de ældre og den unge.

Enhver, som har lært Nordslesvigs Ungdom at kende, vil give mig Ret i, at vi
kan stole paa den. De farligste Fjender: Militærtjenesten og den tyske Skole, er dog,
ret beset, ikke saa farlige endda. Soldatervæsenet kan lokke en og anden af de
forfængelige Fugle, men paa de fleste virker det lige modsat. Hvor lidt
Soldaterstorheden optager sønderjyske Karle, kan stundom give sig helt morsomme Udslag. To
unge Nordslesvigere, der laa som Kyrasserer i Berlin, kom op til Gustav Johannsen
for at spørge om hans Mening i en Tvist, de havde haft. Hvad tror man nu det var,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 03:09:16 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/sjylland/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free